Elgiganten kommer til Kalundborg

Elgiganten vil bygge ikke mindre end otte nye varehuse, måske flere, hen over de kommende to-tre år, her i blandt på Stejlhøj i Kalundborg.

Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten siger: - Det er med ekstra stor glæde, at vi kan sætte to streger under endnu et rekordår. Det er ingen hemmelighed, at Covid-19 skabte en vis usikkerhed ved regnskabsårets begyndelse og ligeså i løbet af året. Jeg er derfor overordentlig tilfreds med, hvad vi har leveret og præsteret. Samtidig skylder jeg vores medarbejdere og kunder en stor tak. Uden dem stod vi ikke med så flot et resultat i dag.

Elgiganten vil med de seneste resultater accelerere vækstplanerne, som har to hovedoverskrifter: Flere varehuse og endnu bedre service. Elgiganten planlægger derfor at åbne otte-10 nye varehuse i løbet af de næste to-tre år. Allerede nu ligger det helt fast, at der åbner nye varehuse i både Fredericia, Ringsted, Rønne og Kalundborg. Snart kan sløret løftes for yderligere fire-seks varehuse.

- Vi vil helt sikkert fortsætte med at vækste indenfor e-handel, men det vil handlen i de fysiske varehuse så sandelig også. De kommende varehuse bliver alle indrettet ud fra vores nye '3.0 koncept'. Det vil sige store varehuse på omkring 2.000 m2 med bl.a. Apple shops og køkkenafdelinger. Alle indrettet med det formål at sikre en sømløs kundeoplevelse før, under og efter købet i tæt samspil med vores hjemmeside. Slutteligt er vi klar til at slå dørene op for 2 nye B2B business centre i hhv. Skejby og Glostrup efter sommerferien. Der er derfor masser at glæde sig til den kommende tid, siger Peder Stedal.

Elgiganten har haft en rekordomsætning på 7,1 milliarder kroner,

Elgiganten vil melde de mere konkrete planer for varehuset i Kalundborg ud senere, lyder det fra Ditte Opstrup Andersen PR- og Kommunikationschef for Elgiganten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...