Studietur til München udskydes endnu engang

Drømmen om at sende Rødovres elever på studietur i München er gemt, men ikke glemt.

Det selvom Corona endnu engang, at studieturen til München for alle 8. klasser i Rødovre Kommune udskydes.

Efter planen skulle eleverne i de nuværende 7. klasser på studietur til München i efteråret 2021 i faget Teknologi og Innovation. Ifølge formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), gør situationen i samfundet, den fortsatte nedlukning i Tyskland og deraf manglende samarbejde med virksomhederne det umuligt at gennemføre studieturen som planlagt. I stedet gennemføres turen til Syd-Tyskland i foråret 2022.

”Det erafgørende, at studieturen er af faglig høj kvalitet, og at studieturen samtidig er en god, tryg og sikker oplevelse for både elever, forældre og personale,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen og tilføjer:

”I forhold til flybilletter har Rødovre Kommune fortsat et tilgodehavende hos rejsebureauet, som kan videreføres til en ny booking.”

Virkelig ærgerligt

I SFer Kenneth Rasmussen ærgerlig over aflysningen, men bakker op om beslutningen, der trods alt betyder, at elever sendes af sted til foråret.

”Det er meget beklageligt at München turen rykkes igen men den usikre situation på grund af corona har gjort, at meget af samarbejdet med firmaerne, der skulle være en del af turen er sat på standby. Derfor mener jeg, at det er korrekt at tage beslutningen selv om det er ærgerligt og jeg virkelig under de unge turen,” siger han.

To skarpe til udvalgsformanden om udskydningen:

Giver de to aflysninger anledning til at genoverveje destinationen? Der er måske kommet bedre tilbud i mellemtiden?

”München er fortsat ønskedestinationen, når vi har fokus på Teknologi og Innovation. Eleverne får mulighed for bl.a. at opleve Det Europæiske Rum Observatorium, BMWs globale hovedkontor med tilhørende topmoderne fabrik og koncentrationslejren Dachau. Og samtidig skal de på turen møde tyske jævnaldrene. I øvrigt er München en fantastisk dejlig by, hvor eleverne vil stifte bekendtskab med tysk kultur.”

Hvis erfaringerne med studieopgaverne er så gode, som de lyder, hvorfor så stadig bruge de ekstra penge på at gennemføre studieturen?

”Der er ingen tvivl om, at arbejdet med studieopgaverne har været en succes. Det ændrer dog ikke ved, at eleverne får nogle andre oplevelser ved at komme udenfor landets grænser og møde et af verdens mest fremtrædende miljøer inden for teknologi og innovation, og så i tilgift opleve en anden kultur.”

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...