- Vi plejer at tage imod omkring 18 kaniner i løbet af et helt år. Lige nu er vi nået over 70. Og vi er altså ikke engang i august.

Benny Jørgensen fra Dyrenes Beskyttelses internat i Fuglebjerg står ved burene og betragter de små kæledyr med lange øre og en lille hale, der hopper rundt mellem hø og gulderødder. De kommer fra et hjem med mennesker, vurderer han. De er nemlig alle tamkaniner, der ikke er vant til at begå sig i den danske natur.

For et øjeblik siden har han derfor været med til at aflive nogle af dem. Der er nemlig ikke længere nok plads til dem på internatet.

- Du kommer på en af de hårde dage, siger en kvinde iført en Dyrenes Beskyttelses T-shirt, da hun passerer Sjællandskes journalist med en tung pose i favnen.

Kanin smidt ud som affald

De fleste af kaninerne kommer ifølge Benny Jørgensen fra Slagelse, hvor problemet med dumpede kaniner på det seneste er eksploderet.

Ifølge Kaninværnet kender man alene den seneste uge til 16 tilfælde, hvor en tamkanin er blevet fundet et sted i kommunen. Forleden kunne Sjællandske for eksempel fortælle om kaninen Hope, der blev fundet smidt levende ud i en skraldespand. Som var den affald.

Senere blev Hope aflivet.

- Vi har så mange, der ringer og vil af med deres kaniner. Og når jeg så siger »nej«, fordi vi ikke har plads til flere, så smider folk dem altså bare et sted, forklarer Benny Jørgensen og uddyber:

- Ofte smider de kaninerne på Fodsporet (cykel- og vandresti mellem Næstved og Slagelse, red.) eller på Bilkas parkeringsplads. Her finder nogle andre dem så og ringer 1812. Og så siger 1812: »Kør til Fuglebjerg«. Men så kunne jeg jo lige så godt have sagt »ja« til dem i første omgang. Problemet er bare, at jeg ikke har pladsen.

Benny Jørgensen stirrer ind i internatets fyldte bure og ryster på hovedet.

»Den hårde virkelighed«

- Men risikerer kaninerne så at blive aflivet, hvis der ikke er bure nok til dem?

- Ja, det gør de. Sådan er det bare. Det er den hårde virkelighed, siger han og kigger på én og samme tid både alvorligt og bedrøvet på Sjællandskes journalist.

Ifølge Benny Jørgensen, der driver Fuglebjerg Internat med sin kone Tina og tre medarbejdere, er internatet det eneste sted, kaniner fundet i Slagelse kan være. Men samlet set er der kun plads til omkring 20 ad gangen.

Det skyldes blandt andet, at mange kaniner ikke kan sættes i det samme bur.

- For eksempel kræver hanner, at de går for sig selv. Og så mange bure har jeg slet ikke, forklarer Benny Jørgensen og uddyber, at nærliggende internater som Roskilde Internat og Falsters Internat i Stubbekøbing er lige så fyldte.

- Folk købte jo kaniner ad helvede til sidste år. Og nu skal vi alle ud og rejse på sommerferie, fordi Europa er åbnet op. Og så har vi ikke tid til kaninerne længere, forklarer internatlederen.

Gør alt for at finde plads

Indenfor - nær det sted, hvor Benny Jørgensen kort tid før interviewet med Sjællandske havde aflivet flere kaniner - står én tamkanin og spiser af hø i et bur.

Normalt sætter internatet ellers kun kaniner i de udendørs bure, forklares det. Men situationen er i øjeblikket langt fra normal, understreger Benny Jørgensen.

- Det er jo, fordi man bliver lidt »soft«, at vi gør alt for at finde pladsen til dem. Men dybest set så må de jo dø. Og det lyder sgu hårdt at sige, når man er dyreværnsmand. Men det er jo det, der sker. Og det vil også ske for kaninerne ude i naturen. På et eller andet tidspunkt, så dør de, forklarer han.

Ifølge Kaninværnet kan tamkaniner som regel ikke overleve særligt længe i naturen, da de på grund af deres manglende opmærksomhed og ofte forkerte farver er nemme ofre for rovdyr.

Kaninerne, som Benny Jørgensen modtager i Fuglebjerg, er dog som oftest hverken syge eller sårede.

- Det er sgu fine kaniner. Det er bare folk, der ikke gider have dem længere, siger han og uddyber, at det ikke er noget, han gætter sig til:

- De (kaninejerne, red.) ringer selv og siger til mig, at de skal af med deres kanin. Og så siger jeg: »Hvorfor skal du af med din kanin? Det er jo en ungkanin. Du har næsten lige fået den.« »Jamen nu skal vi jo på ferie,« svarer de så. Og undskyld mig, men så kan jeg ikke dy mig for at spørge: »Skulle du ikke have tænkt på det først?«