Brøndby Naturskole
Sommeren er i fuld sving og i skrivende stund varsles der hedebølge over hele landet. Sørg for at spise rigeligt af din yndlings-is og tag en dukkert. Find dejlige skyggefulde steder under træerne i et af Vestegnens mange grønne områder, hvor du kan sidde og finde ro og nyde insekternes summen.
Måske får man øje på en tæge.
En begrebsforvirring
Flåter kaldes tit for tæger, selvom det faktisk er to forskellige slags dyr.
Dette har medført, at mange fejlagtigt tror, at tæger suger blod og er farlige for mennesker. Hvordan misforståelsen er opstået, er en gåde, men måske har det engelske ord for flåt, »tick«, været med til at skabe misforståelsen om, at en tæge er det samme som en flåt. Dette er almen forveksling og hvis du googler tæge, vil du også finde adskillige hits, hvor navnene »flåter« og »tæger« bliver brugt i en stor blanding.
Tægen er et insekt
Tæger er insekter, som kendetegnes ved at have 6 ben og fire vinger.
Der er fundet cirka 500 arter i Danmark, og langt de fleste danske arter er landtæger, men der findes også vandtæger og damtæger.
Tæger lever af mange forskellige slags føde, men de fleste tæger er plantesugere, der lever af plantesaft. Andre er rovdyr, der lever af døde eller levende dyr.
Tæger har det, der kaldes ufuldstændig forvandling, og gennemgår op til 8 nymfestadier, før de er fuldt udvoksede.
Skovflåten er en mide
Flåter er mider, og hører, sammen med blandt andet edderkopper, til gruppen af spindlere, som har 8 ben.
Skovflåter har en række nymfestadier, som ligner de voksne flåter, før den er fuldt udvokset. Flåter suger blod, og alt efter dens stadie har den forskellige værtsdyr, som den suger blod fra.
Flåter sidder typisk i toppen af græsstrå og venter på at gribe fat i et dyr, når det passerer dem. Flåter er blinde, men kan føle den varme vi og andre dyr udsender, når vi nærmer os. Når flåten er landet på et dyr, søger den hen imod et sted, hvor huden er tynd nok til, at den kan prikke hul med sit næb. Når voksne flåter suger blod, vokser de fra et par millimeter til op mod én centimeter og er helt oppustet med en lys grå-brun nuance.
Hunnen lægger derefter tusindvis af æg, hvorefter den dør.
Gå på opdagelse
Du kan selv gå ud i naturen og se, om du kan finde nogle af de mange tæger.
Tægerne kan findes mange forskellige steder, men da de suger plantesaft, vil de oftest sidde på plantestængler eller på træer. Brug øjnene og lidt tid på at kigge grundigt efter. Måske sidder de på bagsiden af bladene eller på nogle lavthængende grene.
Du kan også lægge et hvidt lagen under for eksempel et birketræ og ryste grenene. De dyr, der sidder i træet, vil falde ned på lagnet og kan derefter nemt ses. På birketræer lever blandt andet en helt særlig tægeart, kaldet birketægen.
Det er fint at samle dyrene i en mindre beholder, så I rigtig kan se på hvordan de ser ud, men husk at lukke dem ud de steder, dyrene er fundet, da de er knyttede til de planter de lever på.
Løs mysteriet
Finder du et spændende dyr, som du ikke lige kan finde ud af hvad er, findes der en række hjemmesider og facebook-grupper, hvor du kan skrive ind og vedhæfte et billede samt oplysninger om dyrets størrelse og findested. Her står en række eksperter på spring for at hjælpe. Kryb og Kravl-gruppen på facebook, appen INaturalist eller hjemmesiden Naturbasen er tre gode steder at få hjælp.
