Nye forsøg i Spunken med: Pasta eller pandekager

I Spunken på Stændertorvet, der var tænkt som en bod til at skabe mere liv på byens centrale plads, gøres nu et nyt forsøg på relancering.

For et par uger siden var det fremme, at der skulle serveres pasta. Men nu er der kommet et nyt håndskrevet skilt op i vinduet med teksten 'Mormormad og pandekager'.

Udsalgsboden har fået sit navn af håndværkerne, som byggede den, fordi de syntes, at den i sin facon lignede en lakrids, der er opkaldt efter Astrid Lindgren-figuren 'Spunken'.

Men selv om den er flot i sin slyngede form, har den aldrig rigtigt fungere, fordi der indvendigt er for lidt plads til at opbevare de varer, som der skal sælges. Derfor har en række forpagtere på stribe måttet give op.

Kigged ud i luften

Senest gav kommunen forpagtningen til folk, der ville sælge indisk mad, fordi man mente, det ville være en afveksling i forhold til de andre tilbud på- og omkring torvet.

Men den forretning kom der aldrig rigtig gang i, bl.a. på grund af corona-lukning. I de åbne perioder sad en person og kiggede ud i luften, mens ingen kunder var i nærheden.

Nu har samme forpagter så fået chancen for at lave konceptet om, selv det eksotisk- indiske egentlig var en del af begrundelsen for at få tildelt forpagtningen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...