Vaccinationskalender påvirkes næppe af CureVac-resultater

Søren Brostrøm tror ikke, at den danske vaccinationskalender påvirkes af CureVacs foreløbige resultater.

Søren Brostrøm tror ikke, at den danske vaccinationskalender påvirkes af CureVacs foreløbige resultater.

De skuffende foreløbige resultater for effekten af vaccinen fra CureVac ser ikke ud til at få nogen betydning for vaccinationskalenderen ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Jeg har efterhånden lært, at jeg kan ikke garantere noget med vaccinationskalenderen. Men der er ikke meget, der tyder på, at det bliver skudt yderligere, siger han.

CureVac oplyste onsdag aften, at de foreløbige resultater af selskabets vaccine mod covid-19 ikke mødte "de statistiske succeskriterier".

Søren Brostrøm gentog også fredag, at de danske myndigheder ikke længere forventer, at vaccinen fra CureVac bliver en del af det nuværende vaccinationsprogram i Danmark.

- Vi må regne med, at vi ikke får CureVac i spil i forhold til at færdiggøre vaccinationen af målgruppe 10, siger Brostrøm torsdag.

Der er dog en opdateret vaccinationskalender på vej, oplyser han.

- Jeg forventer, at vi også kan komme med en opdateret vaccinationskalender, samtidig med at vi kommer vores revurdering omkring AstraZeneca og Johnson & Johnson, i forhold til om de skal i spil eller ej.

- Vi får også vaccineret nogle i tilvalgsordningen. Det skal vi tage med i det hele, siger han.

Oprindeligt var det planen, at revurderingen af vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skulle være klar i denne uge. På pressemødet oplyste Søren Brostrøm, at den var klar enten denne eller næste uge.

Den seneste udgave af vaccinationskalenderen er fra 1. juni. Her ventes det, at de sidste målgrupper har fået deres sidste stik i uge 36 i september.

Torsdag kunne Søren Brostrøm oplyse, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der derefter skal tilbydes vacciner til de 12- til 15-årige. Det vil betyde, at omkring en kvart millioner vil skulle vaccineres fra september.

For nuværende bliver alle danskere ned til 16 år tilbudt en vaccination i programmet for massevaccination af befolkningen i Danmark.

Se den seneste vaccinationskalender her

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...