Jørn Rasmussen (NB) ser sig selv som miljøaktivist, når han nægter at lade sin bundfældningstank tømme.

Han har igennem mere end 20 år foretaget målinger af sin tank og mener at kunne se, at hans forureningsgrad er mindre, end hvis han går ind på de betingelser, som Vordingborg Kommune har stillet op.

Det var Retten i Nykøbing Falster dog ikke enig i, da retten idømte ham en bøde på 5.000 kroner 11. maj 2020. Sagen blev anket til Østre Landsret, som tirsdag afsagde sin dom og stadfæstet byrettens afgørelse. Så kunne sagen slutte der, men han lurer nu på at føre sagen til Højesteret.

Landsretsdommen betyder, at Jørn Rasmussen skal betale bøden, og gør han ikke det, ryger han i fængsel i otte dage.

- Så tager jeg nok otte dage i spjældet, kommenterer han.

Men landsretten sætter også tommelskruerne på ham ved at stadfæste afgørelsen om, at han skal betale tvangsbøder på 2.000 kr. for hver måned, han nægter at lade slamsugeren tømme sin trixtank. Bøderne, som blev fastsat af byretten, har været sat i bero, indtil Østre Landsret har behandlet sagen. Landsretten har afgjort, at »tvangsbøderne forfalder første gang den 1. august 2021 og skal betales, indtil tiltalte har ladet sin bundfældningstank tømme i overensstemmelse med påbuddet«, som der står i dommen.

Jørn Rasmussen kalder dommen for fuldbyrdet justitsmord.

- Jeg er blevet svigtet på alle planer, tordner han.

Han mener, at dommen er så principiel, at den skal op i Højesteret. Men det kræver, at han søger Procesbevillingsnævnet inden 14 dage, og at nævnet tillader at lade sagen køre. Rasmussen har næsten udfyldt papirerne og forventer, at han vil søge.

Selvom nævnet nikker ja, udsætter det ikke bøderne, men Jørn Rasmussen ved ikke på stående fod, om han vil lade FKS-Slamson stikke sugerøret ned i bundfældningstanken, eller han vil betale tvangsbøder.

Hans forsvarer Jeppe Søndergaard gjorde ellers, hvad han kunne for at få de tre landsretsdommere til at forstå, at Vordingborg Kommunes tømningsregulativ, som blev vedtaget i 2008, er i modstrid med miljøbeskyttelseslovens § 3.

Ifølge Jørn Rasmussen er de bakterier, som er nede i bundfældningstanken bedre end det kemikalie, som Vordingborg Spildevands tømningsoperatør FKS-Slamson tilsætter det vand, som de sprøjter ned i tanken, efter at de har tømt den.

Det var tilbage i 2008, at den nye Vordingborg (stor)Kommune, vedtog et regulativ, der befaler, at bundfældningstanke skal tømmes mindst én gang om året. Siden 2011 er Jørn Rasmussens tank kun blevet tømt en enkelt gang. Derfor indskærpede kommunen i 2017, at også Jørn Rasmussen skal tømme sin tank. Det afviste han blankt, og så meldte kommunen ham til politiet.

Jørn Rasmussen plæderede ellers for i byretten, at en dispensation, som han fik fra 2005 til 2010 stadig gælder, fordi der ikke har været nogen dialog med kommunen, men det fejede byretten af bordet - og nu også landsretten.

Igennem alle årene har han lavet målinger af sin bundfældningstank, og derfor ved han, hvor meget der er i den. Han mener også at vide, at de bakterier, der er dernede, er bedre for miljøet end det kemikalie, som FKS-Slamson tilsætter vandet, som de sprøjter ned i tanken, efter at de har tømt den.

Han har boet alene på ejendommen siden 1980, og han gør meget ud af at forurene så lidt som muligt.

For Jørn Rasmussen er det ikke et spørgsmål om penge, men principper, og derfor vil han forsøge at tage sagen til Højesteret. Igennem alle årene har han betalt for tømningen, for det kunne han ikke undgå, men når slamsugeren er kommet en gang om året, har åbningen til trixtanken været spærret.

Hvorfor skal kommunen blande sig i, om jeg får tømt min tank, når jeg forurener lige så lidt eller mindre end andre, spørger han retorisk.

- Jeg har lavet målinger af det, der siver ud fra min bundfældningstank i otte år, og det, der siver ud nu, er ikke mere skadeligt end det, der sivede ud før.

- Hvis du har en sund bakteriekultur, skal du ikke rode med det. »If it ain't broke, don't fix it«, begrunder han sin modstand.

Han forklarer, at man under tømningen forstyrrer en bakteriekultur.

- I forbindelse med tømningen bruger slamsugeren stoffet polymer for bedre at adskille det faste fra det flydende, da det er urentabelt at køre rundt med for meget vand i slamsugeren. Der er bare lige den hage ved Polymer, at det er meget giftigt for vandlevende organismer og meget giftigt for daphnier og alger, siger Jørn Rasmussen.

Han mener simpelthen, at han er mere miljøbevidst end Vordingborg Kommune, som har tvunget en ensartet ordning ned over alle borgerne.