Mandag klokken måtte bilisterne på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand lige gnide sig i øjnene en ekstra gang. For i nødsporet kørte såmænd en stor knallert, og knallertføreren havde ingen styrthjelm på.
En forbipasserende anmeldte sagen til politiet og en motorcykelbetjent satte kursen til motorvejen.
Ved Solrød Strand standsede motorcyklisten knallerten, som blev ført af en 39-årig mand fra Herfølge, som ikke havde taget kørekort. Han blev sigtet for kørsel uden førerret i nødsporet på motorvejen, hvor en stor knallert bestemt ikke hører til og eskorteret.
Han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.
