I skolernes sommerferie sørger liveredderne for tryghed på danske strande. En af TrygFondens kystlivredderne er Jesper Frost Thomsen, der spejder ud over havet fra sit livreddertårn på stranden på Enø. Det er 3. sæson han er livredder og han har som de andre livreddere gennemgået en grundig uddannelse og træner hver uge forskellige redningssituationer med den superviser, der kører rundt til livredderne for at holde dem skarpe.
Sjældent alvorligt
I de tre år, hvor Jesper Frost Thomsen har haft sommerferiejob som livredder, har han aldrig oplevet at skulle redde nogen fra at drukne.
- Det alvorligste jeg har været ude for er en badegæst, der fik solstik. Men der kan også være ubehageligt, siger han.
Størstedelen af arbejdstiden går med at overvåge af strand og vand, så de badende kan føle sig trygge fordi der bliver holdt øje med dem.
- Ellers er det vigtigste at snakke med folk. Give gode råd om badning og sætte et plaster på eller l indre, hvis nogen har været i nærkontakt med en brandmand, fortæller Jesper Frost Thomsen.
Dygtig svømmer
Som de fleste andre livreddere er han studerende med en fortid som konkurrencesvømmer og en stor glæde ved vand.
- Jeg studerer til kandidat i bæredygtig energi på DTU, og nyder at komme ud til vandet om sommeren, siger han.
Det er selvfølgelig vigtigt at man er god til at svømme, men også evnen til at snakke med folk om badesikkerhed tæller, når TrygFonden vælger de kandidater, som man uddanner til livredder.
- Til livredderprøven skal man kunne forklare de fem baderåd på et minut.
Første år bliver TrygFondens livreddere uddannet til at åbent-vand-livreddere OLR, som bemander søer, havnebade og fjorde.. Anden sæson kan de bliver kystlivreddere, KLR, som betyder at de kan være betjene en redningsbåd og være livreddere på de mere åbne kyster.
Gode råd
Jesper Frost Thomsen opfordrer alle der vil en tur på stranden til at læse de fem baderåd, og så synes han at man skal se sig for og være opmærksom på stranden og omgivelserne.
Hvis man er rigtig grundig, kan man lede efter de grønne skilte med tal, som findes ved alle strande. De viser strandens redningsnummer, som man skal oplyse hvis ulykken er ud, og man ringer efter hjælp. De hjælper redningstjenesten med at finde frem til de rigtige sted ved hjælp at tal-koordinaterne.