Nu er Life Fonden flyttet ind i campus i Lyngby I det nybyggede campus skal de 60 medarbejdere blandt andet udvikle naturfaglige undervisningsforløb til de elever, der starter i september.

uddannelse Life Fonden er nu flyttet ind i det nye læringscenter Life Campus, der åbner for skoleelever fra hele Danmark i september. Her skal fondens 60 medarbejdere udvikle naturfaglige undervisningsforløb og tilbyde undervisning i højteknologiske laboratorier.

Life Campus, der blandt andet har DTU og Novozymes som naboer, skal bidrage til Lyngby-Taarbæks ambition om at blive én af Europas førende videns- og universitetsbyer.

Life Fondens formål er at højne den naturvidenskabelige dannelse, uddannelse og forskning samt styrke danske børn og unges motivation og interesse for naturvidenskab.

Plads til seks klasser

Ved at placere sit hovedsæde i Lyngby kommer fonden til at bidrage til at styrke Lyngby-Taarbæks position som knudepunkt for uddannelse, forskning, viden og innovation.

I det 4.000 kvm store læringscenter, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, bliver der plads til seks skoleklasser om dagen.

Life Fonden ønsker desuden at benytte det naturskønne område rundt om Life Campus til udendørs læring. Samtidig vil der her være naturvidenskabeligt inspirerede kunstværker af den danske kunstner Jeppe Hein. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...