Svømmeklub har mistet halvdelen af medlemmerne

Dragsholm Svømmeklub har mistet halvdelen af de 800 medlemmer på grund af corona og lukningen af den råd-ramte Asnæs Svømmehal, og derfor ærgrer de nye forsinkelser på renoveringen af svømmehallens tag formanden, Betina Larsen.

Der er udsigt til, at svømmehallen først er færdig sidst i januar, begyndelsen af februar.

Og komplikationer med det kommende pæle-bankeri inde i svømmehallen for at forstærke en bærende søjle vil kunne medføre nye forsinkelser.

- Det er virkelig noget øv. Der går jo lang tid, før vi får alle vores medlemmer tilbage.

- Cirka 400 af vores medlemmer er væk - halvdelen på grund af de svømmetider, vi har i Vig Svømmehal og afstanden til Vig, resten har ikke lyst til at svømme her i corona-tiden og venter, til det er overstået, siger formanden.

- De tider, vi har fået i Vig Svømmehal, er ikke som vores normale tider i Asnæs Svømmehal. Vi har tider lørdag og søndag, og der er ikke så mange, som vil dyrke forenings-idræt dér, og så har vi fået tider onsdag og fredag fra sen eftermiddag til aften. Ikke mange har lyst til at svømme fredag aften, siger Betina Larsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...