Station bygges om til gennemkørende lokaltog

Hillerød: Den længe ønskede ombygning af Hillerød Station er nu en realitet. Der er afsat 333 millioner kroner i Folketingets Infrastrukturplan til i 2023 at begynde arbejdet med at bygge stationen om, så lokaltogene kan køre igennem fra byerne i nord og videre ud til den kommende Favrholm Station ved det nye hospital.

- Det er en rigtig god nyhed for Hillerød Kommune, at staten nu har fundet pengene til at bygge Hillerød Station om. Det skaber sammenhæng for dem, der tager lokaltog. De kan sidde i det tog de stod på, og køre helt ud til Favrholm Station. Det får betydning for mange rejsende fra Nordsjælland, at man ikke behøver at stige om, men kan køre igennem Hillerød Station, siger hun.

Hillerød Station er i dag et knudepunkt for togtrafikken i Nordsjælland. Her mødes S-banen, Frederiksværkbanen, Lille Nord og Gribskovbanen. Den 333 millioner kroner ombygning vil skabe mulighed for direkte lokaltogforbindelse fra Helsingør, og enten Gilleleje eller Tisvildeleje via Hillerød til den nye Favrholm Station ved det kommende Nyt Hospital Nordsjælland.

- Det bliver endnu nemmere at vælge at bruge lokaltoget, når man som medarbejder, patient eller familie skal på hospitalet. Når man skal med offentlig transport betyder det noget, hvor mange skift der er, og vi fjernet vi et skift. Det vil betyder, at flere vil vælge toget, vurderer Kirsten Jensen.

For alle, der bruger Hillerød Station vil ombygningen betyde ændringer, da s-toget kommer til at køre i den ene side, mens lokaltogenen kører i den anden side.

Og så vil det betyde en nemmere tur på stationen for gangbesværede og alle med en cykel, barnevogn eller andet på hjul.

- Vi får forbedret forbindelsen hen over skinnerne, som i dag er en bro som gangbesværede ikke har en chance for at komme over, siger Kirsten Jensen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...