Af Steffen Johansen, Farum, medlem af Lepidopterologisk Forening
Politikerne i Furesø Kommune får forkerte oplysninger om sjældne dagsommerfugle. Bogmesteren sagde ved en tale om den grønne Furesø Kommune, at her flyver den sjældne Mørk pletvinge. Dette er ikke korrekt. Arten uddøde i Danmark i 1982.
En skrev i Furesø Avis, at helårsgræsning er lokalitetspleje for Violetrandet ildfugl. Dette er ikke korrekt. Helårsgræsning vil være dødsstødet for arten fredet den 1. marts 2021 og på den rødlisten. Kreaturerne æder blomsterne med nektar til den voksne sommerfugl, og alm. syre er larvens foderplante.
Violetrandet ildfugl foretrækker blomsterrigt græsland med ca. knæhøj vegetation, hvor der er spredte planter af alm. syre. På Sjælland har arten kun seks sikre lokaliteter. På Baunesletten har jeg fulgt arten gennem 26 år. Den 13. juni 1998 noterede jeg, at jeg havde observeret Violetrandet ildfugl flyvende over det meste af Baunesletten, også langs banen ved P-pladsen. På en halv time så jeg mere end 50.
I 2005 fik kommunen anvisninger til lokalitetspleje af arten. Dette blev ikke fulgt, og i 2010 blev der slået hø på hele lokaliteten. I juni måned, artens flyve- og æglægningstid, gik Violetrandet ildfugl kraftigt tilbage. I 2022 fra 15. til 29. juni i alt 8 stk. I 2023 fra 7. til 20. juni, i foråret i alt 20 stk. Ændringen i antal skyldtes ny lokalitetspleje, med partiel afbrænding i foråret 2023. I 2024 er dette område udvidet. Fra syd langs jernbanen til den nordøstlige mod sækken. Det bliver spændende at følge arten.
Angående Klevads Mose. Efter kreaturgræsning uddøde to arter: Engperlemorsommerfugl og Violetrandet ildfugl.
Derfor: Stop indhegning og helårsgræsning. Bevar en af de sidste sjællandske levesteder for Violetrandet ildfugl. Med rette pleje for arten vil Baunesletten blive et blomstrende overdrev med mangfoldighed og livsværdi. Om arten overlever må tiden og de politiske beslutninger vise.
Vi leverer dagligt historier fra Furesø, Allerød og Hillerød, og vi bestræber vi os altid på at fortælle om det, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionerne på , eller eller kontakt os på vores hovednummer 48 24 41 00.
Du kan også kontakte vores journalister direkte:
Johanne Wainø, redaktionel souschef og journalist,
Janne Mulvad, journalist,
Mette Dolmer Thygesen, journalist,
Per Skovkjær Sand, journalist,
Anne-Mette Rasmussen, journalist,
Martin Stokkebro Moestrup, journalist,
Louise Mørch Vilster, journalist,