I dag er Magnus Harrison så småt begyndt at arbejde igen, men det har taget lang tid at komme tilbage. Man skal lige ovenpå sådan en omgang, forklarer han.
For godt et år siden erklærede han nemlig sin københavnske virksomhed Twisted Leaf konkurs. Og årsagen? Han er ikke i tvivl om, at EU’s regeljungle og proceduretyranni bærer ansvaret.
Flere erhvervsorganisationer fremhæver EU’s bureaukrati, som et af de vigtigste emner ved valget til Europa Parlamentsvalget den 9. juni. Ifølge Dansk Industri er der fra 2017 til 2022 kommet 850 nye regler og krav fra EU til danske virksomheder.
Idéen til Twisted Leaf var egentlig så god.
Man tog kaffeblade, et restprodukt fra kaffebærerne, og lavede dem til te. I 2016 havde Magnus Harrison haft arbejde i en social kaffebar. Han var støt på metoden, fordi den blandt andet var almindelig i Etiopien, hvor de brugte kaffebladene til at brygge urtete.
Fattigmandsdrik, kaldte de det, netop fordi det var brygget af et restprodukt til de dyre kaffebær.
Fra kompost til kontanter
Men hvorfor ikke lave en virksomhed på baggrund af det? Ja, hvorfor ikke, tænkte han efter at have smagt på drikken.
– Det smagte vildt. Din hjerne forstår ikke, hvad der sker. Den bliver trigget af, at det smager af te, men slet ikke er bittert, siger han, stadig tydeligt begejstret for drikken.
Med en baggrund i politiske organisationer og arbejde med menneskerettigheder var han næppe arketypen på en iværksætter. Til gengæld var ønsket om at gøre en forskel stort, og sammen med vennen fra efterskoletiden, Anders Boserup Lauritsen, der havde arbejdet med drikkevarer i ti år, besluttede de at kaste sig ud i et iværksættereventyr.
Og det startede godt i 2017.
De blev de første til at kommercialiserer kaffebladene, så fattige østafrikanske bønder pludselig anede en ekstra indtægtskilde fra kaffebladene, der ellers røg på komposten. De vandt Creative Business Cup Danmark og fik udviklingsstøtte til at skabe deres første produkter. To alkoholiske drikke baseret på kaffeblade. De gik på vandet, til de druknede i EU-regler.
Fast-track-listen
Selvom Magnus Harrison har en kandidatgrad i EU-studier fra Roskilde Universitet, var han ikke opmærksom på EU’s omfattende regler på fødevareområdet. Og særligt når det galt såkaldte novel food.
Præcis den kategori faldt en drik brygget på kaffeblade under. Kort fortalt handler novel food om, at fødevarer der ikke har været almindelige i EU inden den 15. maj 1997, skal gennem en omfattende dokumentationsproces, inden de kan sælges i EU.
Da det gik op for Magnus Harrison og hans kompagnon, gik de i gang med at skaffe dokumentation. Heldigvis kunne de komme på den såkaldte fast-track-liste, som ifølge Magnus Harrison skulle tage seks-ni måneder.
Der skulle laves videnskabelige rapporter om koffeinindhold, antioxidanter, tungmetaller og et hav af andre undersøgelser, der skulle bevise kaffebladenes sikkerhed som fødevare.
– Vi tænkte lidt naivt, at det ville gå. Vi skulle jo bare lave et nyt speciale, siger han.
En hvid mand i Etiopien
Foruden de kemiske og biologiske undersøgelser, krævede EU-kommissionen også, at Magnus Harrison skulle bevise, at kaffeblade var almindelige at bruge som fødevarer udenfor EU.
Han pakkede derfor en kuffert, fandt pas og hoppede på det første og bedste fly til Etiopien. Her endte han med at være i halvanden måned. Og måtte gøre noget, han ikke just er stolt over i dag.
De etiopiske myndigheder var ikke nemme at bakse med. De udviste ikke umiddelbart tillid, når Magnus Harrison kom valsende med sine dokumenter, som embedsmændene skulle underskrive. Han oplevede en frygt for, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis de stod som afsender på den slags officielle dokumenter.
Efter seks uger var han mat. Han havde tonset rundt mellem forskellige etiopiske myndigheder, så de kunne bekræfte at de faktisk brugte kaffeblade i urtete.
Nu manglede han bare en enkelt underskrift fra en chef fra den etiopiske sundhedsstyrelse. Da Magnus dukkede op til deres aftale, var chefen der ikke. Han måtte prøve en anden dag, lod sekretæren ham vide.
– Jeg sagde til sekretæren, at chefen enten kom tilbage nu. Ellers ville jeg komme tilbage med den danske ambassadør. Det ville ikke være særlig sjovt i forhold til alle de udviklingsprojekter, der var gang i, fortæller han.
Han havde hverken adgang til udviklingsmidler eller autoritet til at bestemme om Etiopien skulle have flere eller færre af dem. Og det er da også med et spor af anger, han fortæller det. Men han var desperat, og det virkede.
– Men vi er slet ikke gået i gang. Det bliver meget sjovere. You aint seen nothing yet, varsler han efter at have fortalt om de indledende hektiske øvelser.
Læsestop i EU
Nu var dokumentationen på plads. Den 27. november 2018, 563 dage efter de havde stiftet virksomheden, sendte de deres ansøgning til EU-kommissionen om at få godkendt kaffeblade fra kaffesorterne arabica og canephora som fødevare i EU til brygning af urtete.
Nu var det bare op til embedsmændene i EU at læse dokumentationen og give svar.
Men så nemt skulle det ikke være.
– De startede med at læse vores ansøgning. Men kom de til et afsnit, hvor de manglede oplysninger, stoppede de med at læse, til vi sendte dem nye oplysninger, siger han.
4. juni 2019, 21. juni 2019, 29. august 2019 og 30 august 2019 sendte de yderligere information, som embedsmændene, under deres løbende læsning, kræver. For eksempel blev det et problem at kaffebladene indeholdt koffein, som er et afhængighedsskabende stof.
Her bliver reglen om novel food lidt mystisk. For man må gerne importere kaffebønner til EU i dag, fordi det har været almindeligt at forbruge inden den 15 maj 1997. Havde det været en ny drik i EU, var sagen en anden.
- Det sjove er, hvis det var kaffebønner og ikke kaffeblade, du ville importere, så ville du ikke få lov, fordi koffeinindholdet er for højt, siger Magnus Harrison lettere sarkastisk.
Svedtur på Køges politistation
Mens ansøgningsprocessen foregik, arbejdede de videre med Twisted Leaf. De tjente lidt håndører ved at holde events, hvor de uddelte deres drik. Det måtte de godt, mente de, fordi de tjente penge på eventdelen, men ikke selve drikken.
Og så brugte de tiden på at opbygge et netværk af kenyanske bønder, som de kunne importere kaffebladene fra. Det førte blandt andet til en situation, som skulle blive deres stærkeste bevis på, at kaffebladene var sikre at bruge som fødevarer.
De første kenyanske kaffeblade, de bestilte, blev opsnappet af Skat. Myndigheden mente, at kasserne indeholdt khat, et ulovligt rusmiddel, så Magnus Harrison og Anders Boserup Lauritsen blev kaldt til politistationen i Køge, hvor de måtte stå skoleret foran fire flyttekasser med kaffeblade.
I seks timer svedte de, mens de forsvarede kassernes indhold. Samtidig sendte betjentene nogle af kaffebladene til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut.
– Vi var ved at skide grønne grise, husker han.
Ikke overraskende fandt instituttet intet farligt ved kaffebladene. Samtidig havde Twisted Leaf pludselig en uafhængig tredjepart, der blåstemplede kaffebladene. Ironisk nok lettede smuglerimistanken ansøgningens vej i EU.
– Det blev faktisk vores stærkeste bevis. Er det ikke totalt langt ude? spørger han retorisk.
Tre år og tre millioner kroner senere
Den 11. september 2019 godkendte EU-kommissionen ansøgningen. Nu skulle den i høring, så de enkelte medlemsstater og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) havde mulighed for at indgive indsigelser. Det var der ikke, og den 3. februar 2020 udgav EFSA en rapport, der blåstemplede kaffebladene.
Den 1. juli 2020, 582 dage efter ansøgningen var sendt, blev ansøgningen godkendt af EU-kommissionen.
Tre år efter Twisted Leaf var stiftet, kunne de nu sælge deres drik. Magnus Harrison ved ikke, hvor mange penge de har brugt på papirarbejdet. Omkring tre millioner kroner, gætter han på. Hertil kommer de mange timers ulønnet arbejde, udgifter til rejser og søvnløse nætter.
– Det var jo crazy, alt det vi skulle, konstaterer han lidt uimponeret.
Hvordan kan I sælge det?
Det værste ved det hele, var dog ikke sket endnu.
I efteråret 2021 blev de kontaktet af Fødevarestyrelsen. Styrelsen forstod ikke, at de på baggrund af Kommissionen godkendelse, måtte sælge drikken. Derfor spurgte Fødevarestyrelsen EFSA om, det nu kunne passe.
I Twisted Leaf var de i gang med at finde nye investorer. Endnu engang vidste de ikke, om de var købt eller solgt. Igen tog det et halvt år at få svar på.
Det svar fik til gengæld Magnus Harrison til at tabe kæben.
Svaret blev overrakt af en konsulent, som de brugte i kontakten med Fødevarestyrelsen. Alt var okay, fortalte hun, der var bare den lille detalje, at de ved deres næste produktion på etiketten til udgaverne med alkohol skulle skrive aroma fra kaffeblade i stedet udtræk fra kaffeblade.
Det var af tekniske grunde i alkoholiske drikke. Skrev man aroma i stedet for udtræk faldt det ikke længere under novel food, forklarerede hun ifølge Magnus Harrison.
Han blev lang i blikket. Virkelig lang.
– Så hvis hende fra Fødevarestyrelsen, jeg kontaktede i 2017, havde sagt, Magnus, det lyder til I bruger kaffebladene som en aroma i en alkoholisk drik, så kunne vi have solgt fra dag et, husker han at have spurgt, hvilket konsulenten hverken kunne be- eller afkræfte. Men det lå ligesom i kortene, husker han.
– Der blev jeg træt. Så havde verden godt nok set anderledes ud i dag.
Vil overveje fremtidig rådgivning
Selvom han sad med den følelse, er det ikke helt rigtigt, forklarer Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen på mail.
Havde Twisted Leaf bedt om at få kaffeblade godkendt som aroma i stedet som novel food i 2017, havde de skulle igennem en lignende proces, hvor de skulle bevise, at kaffeblade blev brugt som aroma andre steder i verden.
Når Fødevarestyrelsen efterfølgende rådgav virksomheden til at skrive aroma på drikkene med alkohol, skyldes det, at kaffebladene ikke var godkendt til alkoholiske drikke men udelukkende i urtete, fordi det kun er den traditionelle anvendelse fra Etiopien, som Twisted Leaf har fået tilladelse til.
Til gengæld kunne de skrive aromaekstrat i 2021, fordi kaffebladene nu var godkendt som novel food, og derfor ikke behøvede en særskilt godkendelse som aroma også.
– Fødevarestyrelsen vil overveje, om der fremover ved lignende henvendelser om novel food-reglerne skal vejledes om, at fødevaren muligvis kan markedsføres som et aromapræparat, skriver Henrik Dammand Nielsen.
2,5 års mentalt pres
Da Twisted Leaf fik lov til at sælge deres drik i sommeren 2020, havde corona ramt verden. Virksomhedens strategi om at markedsføre sig til fester, i byen og andre sociale arrangementer var smadret.
Den slags begivenheder var under alle omstændigheder svære at planlægge sig ud af, ligesom de også lavede nogle strategiske fejl undervejs, som de fleste iværksættere gør.
Men at Twisted Leaf skulle bruge tre millioner kroner og tre år, inden de kunne komme i gang, endte med at være dødsstødet for virksomheden, der indgav konkursbegæring for et år siden, mener Magnus Harrison.
– Der er ikke noget tidspunkt, hvor vi kunne få at vide, hvor i processen vi var, eller hvor lang tid var der igen. Det mentale pres, at gå i 2,5 år uden at vide, om du er købt eller solgt, var hårdt. Havde vi sluppet for det, eksisterede vi i dag. Det er stensikkert, siger han.
Reglerne er der også af en grund. De er der for at beskytte de europæiske forbrugere mod farlige eller sundhedsskadelige fødevarer. Det forstår Magnus Harrison godt. Langt han af vejen er han enig i reglerne.
Han forstår dog ikke, hvorfor det skal tage så lang tid at få godkendt sin ansøgning eller hvorfor han ikke blev rådgivet bedre undervejs.
I dag er han klar til at arbejde igen. Efter konkursen har han taget den med ro. Han har lige haft brug for at passe på sig selv, forklarer han og tilføjer, at det har været godt. Nu arbejder han som freelancekonsulent, mens han jagter et fuldtidsarbejde.
Og han er glad for iværksættereventyret, ville gøre det igen, selvom han helst havde været bureaukratiet foruden.
Den 9. juni er der valg til Europa Parlamentet (EP) i Danmark.
Danskerne skal vælge 15 medlemmer til EP og kan vælge mellem 169 kandidater fra 11 partier.
Hverken Nye Borgerlige eller Folkebevægelsen mod EU stiller op til valget.
I alt skal 360 millioner borgere fra de 27 EU-lande vælge 720 medlemmer til EP fra 6. til 9. juni, der vælges for en femårig periode.
Europa Parlamentet (EP) er den eneste folkevalgte institution i EU. Repræsentanterne i de øvrige institutioner udpeges typisk af medlemslandenes regeringer eller af EP.
14 – 58 pct. af dansk lovgivning er påvirket af beslutninger fra EU, alt efter hvordan man gør det op.
I Danmark har EU’s beslutninger særligt indflydelse på områder som miljø, forskning og arbejdsmarkedet, mens de i mindre grad har indflydelse på kultur- og velfærdsområdet.
Fødevarestyrelsen har i 2017 og 2018 vejledt virksomheden om, at kaffeblade er en ny fødevare i EU, og at kaffeblade derfor skulle have en novel food-godkendelse inden markedsføring. Virksomheden har rejst spørgsmål til godkendelse af kaffeblade til te brygning, spørgsmål om brug af aroma-ekstrakt fra kaffebladene blev ikke drøftet, da det ikke var relevant.
Virksomheden har efterfølgende ansøgt EU-Kommissionen om godkendelsen af kaffeblade til tebrygning, præcis som det er brugt traditionelt i Etiopien. Godkendelse af traditionelle fødevarer fra tredjelande følger en enklere procedure, men godkendelsen bliver udelukkende givet til den samme traditionelle anvendelse som i tredjelandet. Derfor gælder EU’s godkendelse af kaffeblade markedsføring som urtete.
Efter produktet var godkendt har EU-medlemslandene diskuteret, om teen kunne markedsføres som ingrediens i en alkoholisk drikkevare. Det er imidlertid ikke lovligt i henhold til novel food-godkendelsen, fordi den som nævnt er baseret på den traditionelle anvendelse i Etiopien. Da kaffebladene nu var godkendt som novel food kunne Fødevarestyrelsen vejlede virksomheden om, at der i stedet var mulighed for at anvende teen som aromapræparat i den alkoholiske drikkevare uden særlig godkendelse. Det skyldes, at aromapræparater fremstillet af fødevarer ikke kræver godkendelse iht. aromaforordningen (EU) 1334/2008.
Hvis virksomheden i første omgang havde spurgt om muligheden for at anvende kaffebladsekstrakt som aromapræparat i læskedrikke, havde Fødevarestyrelsens vejledning været, at der i så fald skulle fremlægges dokumentation for, at kaffeblade havde været anvendt til aromafremstilling før 2008 i et land i verden. Den dokumentation, som virksomheden i et sådant tilfælde skulle fremlægge, kan også være omfattende.
Fødevarestyrelsen vil overveje, om der fremover ved lignende henvendelser om novel food-reglerne skal vejledes om, at fødevaren muligvis kan markedsføres som et aromapræparat, hvis betingelserne herfor er opfyldt i henhold til forordning (EU) 1334/2008.
