For 30 år siden var ideen om, at køer kunne give både naturpleje og førsteklasses kød ret ny. Det var således et af de første i landet, da en række familier i 1991 gik sammen om at anskaffe og opdrætte fritgående køer i fællesskab i Høje Taastrup Naturpleje- og Kogræsserselskab.
Foreningen blev startet af 20 familier, som hver havde en kvart andel i en ko. Der var således fem køer på marken, som blev sat ud på Præstegårdsengen i Sengeløse.
Her har foreningen fortsat kvier den dag i dag, fortæller Anders Christian Hansen, der er med i Høje Taastrup Naturpleje- og Kogræsserselskab.
Ideen er at forene opgaven med at bevare levesteder med at levere kød, der udleder mindre CO2 og ikke forurener i øvrigt.
- Der er mange dyr, planter og økosystemer, der har brug for lysåbne arealer, og de må derfor ikke gro til. Græssende kvier løser dette problem. I disse år er kommunen og lodsejere i gang med at skabe talrige andre af den slags lysåbne områder i Sengeløse og Vasby moser, fortæller Anders Christian Hansen.
Det samme er tilfældet landet over, hvor der er dukket dusinvis af kogræsserforeninger op i løbet af de seneste 30 år.
Bedre for klimaet
Det er ingen hemmelighed, at oksekød er en klimasynder. Traditionelle landbrugskøer udleder drivhusgasser og fortrænger vilde dyr, planter og økosystemer fra deres naturlige levesteder.
Køerne på Præstegårdsengen udleder selvfølgelig også metan, men de kræver ikke produceret foder og afgræsser lysåbne arealer, som alligevel ikke er særlig velegnede til dyrkning. De køer konkurrerer således hverken med andre fødevarer eller med de naturlige økosystemer. De indgår som en del af det naturlige økosystem.
Desuden trækker engens græs år efter år CO2 ud af atmosfæren og lagrer kulstoffet i jorden.
- Kødet er ikke klimaneutralt, men hvis man ikke supplerer med traditionelt oksekød og er tilbageholdende med at købe burgere ude i byen, kan kogræsser-kødet også indgå i en klimabevidst families madplan, siger Anders Chr. Hansen.
Som medlem af kogræsserselskabet er man således sammen med kalvene med til at holde Præstegårdsengen fri for tilgroning, så der er levesteder for de arter, der lever i lysåbne områder.
Samtidigt får man kød, der ikke kræver marker til foder, der fortrænger skov. Tværtimod indgår i de i en bevarelse af Sengeløse og Vasby moser som naturområder med varieret liv.
Passer engen
Som medlem bidrager man desuden til overvågningen af det elektriske hegn omkring engen. Det foregår hver aften sommeren igennem. Hvert medlem skal typisk gå en aftentur omkring Præstegårdsengen omkring fem gange i løbet af en sommer.
Ukrudtet under hegnet skal også holdes nede, så det ikke vokser op og aflader hegnet.
Der er også tidsler og tjørnebuske på engen, som kvierne ikke kan spise, og dem skal medlemmerne af kogræsserselskabet være med til at luge bort manuelt. Det sker på to-tre arbejdsaftener i løbet af sommeren.
Vil du høre mere?
Medlemmerne tegner sig for en ottendedel eller en kvart kvie, så man kan tilpasse det til familiens mad-budget - og eventuelt CO2-budget.
Kvierne er af Angus Aberdeen racen.
Er du interesseret i at høre mere, kan du sende en mail til Anders Chr. Hansen på anders@hanseco.dk.
