En bro på Fælleden

I den nordlige del af Fælleden - nærmere bestemt lige syd for Bispehøj-kvarteret i Holbæk - ligger en lille sø, som nu skal gøres mere tilgængelig for offentligheden.

Derfor har politikerne i Udvalget for kultur og fritid sat 170.000 kroner af til en fiskebro.

I forbindelse med en større naturplejeindsats på Fælleden er der blandt andet blevet åbnet mere op til søen fra den asfalterede Fælledstien, som går lige nord for søen.

Her er der blevet gjort plads til et lille opholdsareal, og det er fra dette sted, at den nye fiskebro skal gå ud i søen.

Hedeselskabets Fond har tidligere givet 150.000 kroner til projektet, og med de 170.000 kroner fra kommunen kan arbejdet med at etablere fiskebroen gå i gang.

- Det bliver godt, at også gangbesværede kan få adgang til området omkring søen og komme ud på broen, fortæller formanden for udvalget for kultur og fritid, Ole Hansen (S).

Det er dog ikke helt sikkert, at fiskebroen bliver til noget endnu.

Således skal blandt andet Fredningsnævnet godkende planerne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...