Statsvejen skal starte ved Strøbyskolen og munde ud ved Herfølge

Rikke

Det er med stor tilfredshed, at SF noterer sig den megen debat om en ny statsvej til Stevns – og vi kan se, at mange ligesom vi, mener, at de foreslåede linieføringer ikke løser problemerne.

Vi anerkender, at de nu foreslåede veje, som er i høring, kan gavne nogen, men skal vi have en vej, som for alvor gør noget ved pendlertrafikken til og fra Stevns og kan retfærdiggøre en investering på 600 millioner kroner, skal linieføringen være meget nordligere.

At en statsvej til Stevns både er med i den forrige og den nuværende regerings forslag til infrastrukturinvesteringer beviser, at Christiansborg har anerkendt vores trafikproblemer. Det betyder en god chance for at få en vej, men det skal være den vej, som flytter mest trafik – og derfor skal de starte tæt på Strøbyskolen og munde ud ved Herfølge.

SF håber, at lokalpolitikerne i Stevns og Køge lytter til de mange borgere og sikrer den løsning, som vil fjerne mest pendlertrafik fra Strøby Egede og Køge, når folk skal mod København.

Michael Graakjær

Formand for SF-Stevns

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...