Rikke
Inger Gammelgaard Nielsen fylder 90 år den 28. maj, her i sin have, som hun selvfølgelig passer selv, og med et af de tæpper som hun hækler til fordel for Røde Kors. (Foto: Klaus Slavensky)
Af Klaus Slavensky
Fødselsdagsportræt: Når Inger Gammelgaard Nielsen går gennem Store Heddinge med sine børnebørn, siger de: ”Farmor, de hilser jo på dig alle sammen”.
Den 28. maj fylder hun 90 år, og den høje alder burde indikere, at så var vennekredsen skrumpet en del, men ikke for Inger Gammelgaard Nielsen, som har været aktiv i mange forskellige sammenhænge i årtier.
En ægte stevnshistorie
Da lille Inger kom til verden i 1931, blev hun hjemmefødt i forældrenes købmandsbutik i Lyderslev.
- Der var liv og glade dage i byen, masser af børn som legede i anlægget og fiskede sådan nogle lange grønne strimler i gadekæret, mindes ønske- og enebarnet om sin barndom på det sydlige Stevns.
Lyderslev var en aktiv forretningsby frem til 1960’erne, hvor der bl.a. var to købmand foruden en brugs, en skrædder og tre bagerbutikker, som havde syv chauffører, der kørte rundt i de mindre byer og solgte brød fra bilerne.
- Min mor havde butikken frem til 1972, fortæller Inger Gammelgaard Nielsen, som gik i skole i Lyderslev i syv år, før hun kom ud og tjene som pige i huset på en gård i omegnen. Jo, Ingers livsfortælling er også stevnshistorie.
Idrætsliv før og nu
Dengang startede arbejdsdagen samtidig med hønsene vågnede, og det var hårdt for det B-menneske, som Inger Gammelgaard Nielsen alle dage har været, men der skulle passes dyr og luges roer i marken.
Snart blev landlivet afløst af et skelsættende ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1950, og lige siden har hun været bidt af idræt og motion.
- Sidste år kunne min årgang fejre 70-års jubilæum. Vi er 12 tilbage fra dengang. Men jeg har været på familiekurser på Ollerup mange gange sammen med mine børnebørn, lyder det fra den stadig aktive idrætsudøver, men det vender vi tilbage til.
Som i Matador
For selv om Stevns har været omdrejningspunktet i Inger Gammelgaard Nielsens tilværelse og arbejdsliv, så har hun og hendes mand, Kaj, rejst en del sammen med deres børn.
- Vi havde den idé, at vores børn skulle se Danmark før de rejste til udlandet. Bid for bid, forklarer hun og tilføjer, at siden gav de børnene Interrailkort, og hun har selv været med børn og børnebørn mange steder i Europa og USA, hvor hendes datter bor.
Men tilbage til 1950’erne og idrætten. Efter opholdet på Ollerup, startede Inger Gammelgaard Nielsen sine første gymnastikhold i Lyderslev med over 100 børn, som en del af det frivillige foreningsarbejde, hun siden har været involveret.
- Der var jo ikke andet at lave for børnene og de unge. Og jeg lavede også gymnastikhold, da jeg senere tjente på en stor gård i Tissø, hvor der var et belgisk hestestutteri med folkestue, og hvor jeg var i køkkenet som en anden Laura i Matador, siger hun med et af de store smil, som kendetegner hendes venlige væsen.
24 år i Forsamlingshuset
I over 24 år drev Inger og Kaj Gammelgaard Nielsen Sydstevns Forsamlingshus, og siden har Ingers bekendtskabskreds blevet så stor at hun må fejre den runde dag over flere gange for at få så meget familie, samt venner og foreningsfæller med. (Foto fra 1977 - Stevns Lokalhistoriske Arkiv)
Siden blev det til kokkepige i et direktørhjem i Hellerup, og i 1963 mødte hun sin Kaj, blev gift, og parret startede i 1969 som værtspar i Sydstevns Forsamlingshus i Gevnø, som de siden forpagtede.
- Vi havde rygende travlt. Der var konstant fest fredag, lørdag og søndag, og så sølvbryllupper om tirsdagen. Alle de store foreninger og virksomheder fra Stevns, Faxe og Køge holdt fester og landbomøder hos os. Og der var ”Mad ud af huset”, så der var meget der skulle tilrettelægges og organiseres, fortæller Inger Gammelgaard Nielsen, som kaldte sit arbejde, at ”svæve over vandene”.
- Men jeg elskede det job. Det passede til mit B-gen at kunne tage sig af natmad og den slags, mens Kaj var morgenmanden.
Aktiv i foreninger
Kaj Gammelgaard Nielsen var også mand for at sætte svigerforældrenes tidligere købmandsbutik i stand, og da eventyret med forsamlingshuset sluttede i 1993, flyttede hr. og fru Nielsen til Lyderslev, hvor de boede frem til 2002 og i stedet fik adresse i Store Heddinge.
Her blev Kaj medlem af bl.a. byens mandekor og Inger synger i dag i Pensionistkoret foruden mange andre gøremål.
- Jeg har siden 1990 hjulpet med handicapsvømning, hvor vi træner i at flyde, trække vejret korrekt og jeg bistår også ved genoptræning. Corona-situationen har sat det hele på lavt blus, og nu tror jeg også at jeg går på pension, siger Inger Gammelgaard Nielsen, som desuden står for kaffeklubben. Men hvorfor gå på ”pension” når man stadig er i fuld vigør, vil journalisten godt vide.
- Ja, det ved jeg ikke. Er det ikke på tide? Men de kan jo bare ringe, og jeg kommer nok alligevel, siger hun, så det lyder som om at ”opsigelsen” trækkes tilbage.
Støtter Røde Kors
Den snart 90-årige har desuden mange andre aktiviteter i kalenderen.
Fødselsdagsinterviewet kunne først ske efter kl. 10, da Inger Gammelgaard Nielsen er med i en ”telefonstjerne”, som ringer rundt til det hun kalder gamle mennesker, for at høre om alt er vel.
- Jeg er også besøgsven for Røde Kors, og så er jeg medlem af Nørkleklubben, siger hun og viser et flot hæklet slumretæppe frem, men undlader at fortælle, at hun i en årrække har været ankermand for Røde Kors-indsamlingen på Stevns.
Hendes utrolige engagement og fornemme samfundssind har også omfattet tjansen som æbleskivebager ved Friluftsscenens forestillinger.
Det er ikke til at se det ...
Formlen på hvordan man holder sig i gang i ni årtier?
- Jeg keder mig aldrig, gætter masser af kryds-og tværs, mailer med min datter i USA, strikker og cykler rundt på de gode cykelstier på Stevns.
”På elcykel?”
- Nej da, en rigtig cykel, lyder svarer fra den ultraaktive 90-årig, som håber at kunne fortsætte som sopran i koret, hvor flere medlemmer er inviteret med til den runde dag.
Men pladsen i beboerhuset er ikke som dengang i forsamlingshuset, og bekendtskabskredsen er stadig stor. Så fødselaren bliver fejret over flere dage. Den ene søn og barnebarn er musikere og vil stå for underholdningen, men mon ikke også korkammeraterne vil synger en fødselsdagssang?
En passende sang må være revyvisen med omkvædet: »Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ve' det«. For de 90 år har på ingen måde taget livsgnisten fra Inger Gammelgaard Nielsen. Stort tillykke.
