Info-aften om pensionistrejser

Aktivitetscentret Gedevasevang for Furesøs efterlønnere og pensionister genoptager nu rejser for kommunens ældre borgere i den kommende sommer. Centret indbyder derfor til to orienteringsmøder, som holdes på Hestetangsvej 30 A i Farum.

Torsdag 27. maj kl. 10 drejer det sig om højskoleophold på Rønshoved Højskole, 19.-24. juli.

Dagen efter, fredag 28. maj kl. 10, drejer det sig om en 4-dages bustur til Trollhättan i Bohuslän i Sverige. Sidstnævnte rejse afvikles 10.-13. august.

Alle pensionister og efterlønnere i Furesø Kommune er velkomne til de to møder.

Yderligere oplysninger kan fås på centrets telefon 4495 2255. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...