Det blev en voldsomt dyr fornøjelse for DSB, at man i år 2000 valgte italienske Ansaldobreda til at levere fremtidens tog - IC4.
Togene var plaget af problemer og blev aldrig de penge værd, der var givet for dem. Det udløste store underskud for DSB, der i forvejen kæmper for ikke at tabe penge.
Læs her, hvad IC4-togene kostede DSB:
* I 2000 købte DSB 83 IC4-togsæt for 5,3 milliarder kroner. De første tog bliver leveret i 2003, men først i 2008 kører det første tog i almindelig drift.
Leverancer bliver udskudt, og der er driftsproblemer i årevis.
* 2015:
DSB nedskriver værdien af sine IC4-tog med 127 millioner kroner.
* 2016:
Kun 30 togsæt kører i sommeren 2016, og problemerne fortsætter. Allerede i første halvår må DSB nedskrive værdien af sine IC4 og IC2-tog med over en halv milliard kroner.
I andet halvår må DSB opgive at bruge togene som forventet. De skal være regionaltog. Det bliver besluttet, at IC4-tog skal udfases. Værdien af IC4-togene i DSB's regnskab bliver halveret.
Det betyder, at DSB for hele året nedskriver værdien af sine IC4- og IC2-tog med voldsomme 2731 millioner kroner. Og at DSB før skat taber 2193 millioner kroner.
* 2018:
To IC4-togsæt bliver skrottet, og DSB må igen nedskrive på værdien af IC4-tog. Her med 31 millioner kroner.
* 2019:
11 IC4-togsæt bliver taget ud af drift. Og værdien af DSB's IC4-tog bliver igen nedskrevet. Her med 151 millioner kroner.
Ved årets afslutning er værdien af DSB's IC4-tog sat til 46 millioner kroner. Kostprisen er sat til 4816 millioner kroner.
Kilder: DSB
DSB vil købe minimum 100 elektriske togsæt til 20 milliarder kroner. De skal erstatte IC3-togene og ikke mindst de skandaleramte IC4-tog.
Men sporene fra IC4-togene, der blev købt for milliarder af kroner af DSB i 2000, skræmmer.
De skulle være rygraden på den danske jernbane, men har været plaget af tekniske problemer, store forsinkelser i levering, og i dag er under halvdelen af togsættene i drift.
DSB har nedskrevet værdien af togene med flere milliarder kroner og erkendt, at de aldrig kommer ordentligt i brug.
Læs her om IC4-togenes brogede historie:
* 2000: DSB bestiller 83 IC4-tog til i alt fem milliarder kroner hos italienske Ansaldobreda for 5,3 milliarder kroner. Alle tog forventes at være leveret og i drift inden 2006.
* 2003: De første togsæt kommer til Danmark, men de er ikke køreklar.
* 2007: De første IC4-tog bliver testkørt i Danmark. De kommer dog ikke i drift på grund af lugtgener fra togets udstødning.
* 2008: Første IC4-tog kører i ordinær drift på en dansk strækning.
* 2009: Ny dato for endelig levering af IC4-togene bliver udgangen af tredje kvartal 2012. Producenten Ansaldobreda betaler milliarderstatning på grund af ventetiden.
* 2009 Togproducenten og DSB indgår forlig om, at Ansaldobreda leverer togene ufærdige, og at DSB selv færdiggjorde togene. Dermed blev DSB de facto både kunde og togproducent.
* 2011: DSB indstiller al kørsel med IC4, efter at togene to gange på få dage er kørt forbi røde stopsignaler. Der viser sig også at være problemer med, at dørene ikke kan lukke i visse tog.
* 2011: Skandalen når nye højder. Fagbladet Ingeniøren skriver, at et af DSB's IC4-tog er dukket op i Libyen. Det er en gave fra Italien til Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi.
Det er indsat på en lukket jernbanestrækning på 600 meter, skønt der ikke har eksisteret togdrift i Libyen i årtier.
* 2012: Trafikstyrelsen giver DSB tilladelse til igen at køre med passagerer i IC4-togene.
* 2013: Det kommer frem, at udgifterne til IC4-tog har overskredet budgettet med mere end én milliard kroner.
* 2016: 30 af de indkøbte IC4-tog kører. Planen er, at 77 tog skal være i drift i 2019. DSB opgiver de facto togene samme år. De skal bruges som regionaltog, indtil de kan udfases.
* 2017: DSB nedskriver værdien af IC4-togene med over to milliarder kroner.
* 2017: IC4-togene får akutte problemer med sine hydraulikpumper og må tages ud af drift i flere uger.
2017: De første fem togsæt sendes til skrotning.
Kilder: Ritzau, DSB, Ingeniøren.