Vores egn er ikke rig på forekomster af plastisk ler eller smeltevandsler, afsat under den seneste istid.
Alligevel har både Søllerød og Birkerød stolte teglværkstraditioner, blandt andet fordi man forstod at udnytte det mere blandede moræneler til teglstensfremstilling. Kommunens ældste teglværk lå ved "Teglbakken" i Vedbæk, mellem Enrum og kysten. Her anlagdes i 1690 "Søndre Teglværk", der først lukkede i 1745, da ler-forekomsten var gravet væk.
I 1793 åbnede Chr. Colbjørnsen et teglværk på forbindelsesvejen mellem Nærum og Wesselsminde, ikke mindst fordi han selv havde brug for teglsten. Men allerede 23 år efter, lukker teglværket, igen fordi ler-forekomsten var gravet væk. "Nærum Teglværk" nåede at blive kendt som Danmarks mest moderne teglværk, men økonomien var ikke god.
Omkring 1810 etableres et teglværk nord for den nuværende Vedbæk Stationsvejs udmunding i Strandvejen. Værket ""Vedbæk nordre Teglværk" var eksportorienteret, men efter godt 40 års drift lukkede det i 1850.
Større succes havde "Frydenlund Teglværk." Selve lergraven lå, hvor vejen Skovringen ligger i dag, og teglværket lå op til lergraven og dermed tæt på Lyngby-Vedbæk-banen, og den dag i dag kan man se sidesporet fra "Grisen" ind til værket umiddelbart syd for tennisbanerne i Trørød.
Værket fungerede 1852 til 1907, og efter at jordejeren havde fået de sten, han selv behøvede, blev teglværket specialist i at lave "formsten," det vil sige anderledes faconer og går man en tur i Fiolstræde i København, vil man på Universitetsbibliotekets bygning se sten fra Frydenlund Teglværk. Også genopbygningen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 foregik med formsten fra "Frydenlund Teglværk."
To små teglværker blev anlagt i Øverød: Det første (1857-75) lå nord for Øverødvej, øst for Pile Allé, og synes stort i det meget kuperede landskab. Da lergravningen for alvor tog fart, blev Havarthigårdens ejer bedt om at stoppe, da hele Øverødvej var i fare for at forsvinde. Det betød at Havarthigården flyttede sin teglværksproduktion nærmere til gården, og her blev gravet ler og lavet tegl i godt 18 år (1872-1890).
Men på det tidspunkt var der allerede taget hul på et stort kapitel i Birkerød Sogns historie. I tiåret 1870-80 blev der anlagt tre teglværker i Birkerød. Næsten med adresse på Hovedgaden lå "Lauritsens Teglværk", tættere Nordbanen lå "Store Værk", der havde en smuk ringovn, og "Lille værk" der lå ude i Dumpedalen. De to sidstnævnte havde samme ejer, Ludolph Gabe. De tre værker gravede lystigt i hele det område, der i dag er Birkerød Gymnasium, stadion og tilhørende villa/kolonihave område.
Tornevang Teglværk er det seneste, der efter etableringen i 1898 fortsatte sin industrielle teglstensproduktion frem til 1958.
Tornevang Teglværk nød godt af fede lerforekomster på Hestkøbgårds jorde og den fra de andre birkerødske teglværkers indforskrevne svenske sæson-arbejdskraft. Tipvognespor blev anlagt fra "Lille Hestkøbgård" ned mod Pilegårdsparken, og herfra kunne heste eller motorvogn trække vognene under Nordbanen op til værket.
Men i sandhedens interesse var lerforekomsterne meget bedre i Bregnerød og Blovstrød, som med tipvognebaner var vævet sammen for at forsyne de meget levedygtige teglværker i nabokommunen. Tornevang Teglværk blev revet ned i 1960´erne, og en stor del af lergravene blev i en lang periode brugt som affaldsdeponi, men nu er der kolonihaver og skytteforeningsaktiviteter.
