Da Christina Eriksen fra Slagelse i februar flyttede ind på opholdsstedet Birkelund ved Odense med sin fireårige søn, skete det frivilligt. Målet var at sikre støtte til den 29-årige mor, der lider af posttraumatisk stress, og ikke mindst skabe en »struktureret« og »ensartet« hverdag, som det lyder i Slagelse Kommunes handleplan.

Problemet er bare, at opholdet, der skulle vare i tre måneder, i dag rider kvinden som en mare, fordi ikke bare personalet, men også Slagelse Kommune synes at have helt andre dagsordener.

- Hvis de bare gav mig noget hjælp, støtte og nogle redskaber, ville det hjælpe, men det her ophold har bare gjort det hele værre, siger Christina Eriksen, som via blandt andre sin partsrepræsentant Lars Christensen har råbt op i lang tid.

Desværre for døve ører.

Både borgmester John Dyrby Paulsen (S), forvaltning og hermed også sagsbehandler er blevet kontaktet, men det er først, da Sjællandske går ind i sagen, at der for alvor sker en ændring.

Således er der forleden blevet indkaldt til en samtale vedrørende sønnen, der er udadreagerende og har udfordringer, der skal tackles. Tilliden til opholdsstedet, som er et mor-barn-hjem, er brudt, konkluderes det.

Ellers har moren, der udover sin fireårige søn også har en dreng på ni år, nemlig kun oplevet modstand i en grad, så hun i dag græder, føler ubehag og er udmattet selv efter en hel nats søvn.

- Men det værste er min søn. Han er blevet et helt andet barn. Og det er ikke godt. Ham skulle de også hjælpe, og de skulle hjælpe mig til at håndtere ham. Det er mig, han sparker, slår, bider og hiver i håret. Det har han aldrig gjort. De råder og vejleder mig ikke - men det er jo derfor, jeg er her, og ikke fordi jeg er en dårlig mor, siger hun og lægger ikke skjul på, at hendes søns mistrivsel nager hende.

- Han kommer ikke i børnehave, og han er væk fra vante, trygge omgivelser, som han trives i. Her hjælper de mig ikke, siger hun.

Alt var galt - men kommune fulgte ikke op

Allerede efter to uger og fem dage efter indskrivningen stod det klart, hvilken vej man ønskede at gå. Den 12. marts blev kvinden indkaldt til møde med sin sagsbehandler, hvor kommunen bad om hendes samtykke til en frivillig anbringelse af sønnen. Den gav kvinden ikke.

- Ellers ville de anbringe ham med tvang, refererer den chokerede Christina Eriksen fra samtalen, hvor tonen syntes både truende og ubehagelig.

Der er også blevet taget skridt til en børnefaglig undersøgelse, uden kvinden har givet samtykke, ligesom hun generelt føler sig mast og uden rettigheder.

Hendes partsrepræsentant er vred.

- Hvordan er det overhovedet muligt at vurdere et anbringelsesgrundlag efter så kort tid, spørger han retorisk og henviser til formålet med opholdet, der går på at sikre stabilitet, forudsigelighed og psykisk udvikling for sønnen og ikke mindste styrke moren udi håndteringen af ham.

Hvad værre er, er, at Socialtilsyn Syd, der står for tilsynet på stedet, ikke nærer tillid til, at den pædagogiske kvalitet er til stede.

- Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel i forhold til at sikre den ønskede udvikling for borgerne. Socialtilsyn Syd vurderer det således problematisk, at der ikke hos alle borgere sker positiv udvikling, lyder det blandt andet i tilsynsrapport.

Samtidig kritiseres det, at moren på få uger havde 25 personer tilknyttet. De fleste uuddannede vikarer, som altså ikke menes at have de værktøjer, der skal til, når talen falder på en sag som Christina Eriksens, hvor den lille familie kan ende med at blive splittet.

Hertil skal siges, at de forskellige kontaktpersoner på stedet ad flere omgange har rost moren, som desuden har lydoptagelser af flere samtaler.

Ellers er dialogen med personalet præget af modstridende, forskellige opfattelser af hende.

- Og det, der skrives i papirerne, tegner et helt fordrejet billede, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra stedet.

Kommune beklager

Slagelse Kommune erkender, at man ikke har været nok opmærksom på de kritikpunkter, som også tilsynsrapporten belyser.

- Når vi vælger opholdssteder og tilbud, skal vi udover at vælge de tilbud, Socialtilsynet har godkendt, også have opmærksomhed på de kritiske forhold omkring de enkelte steder. Især forhold, som kan have væsentlig betydning for det enkelte barn og forældrene. I den aktuelle sag har vi ikke været tilstrækkelig opmærksomme på sådanne forhold, og det er et særligt opmærksomhedspunkt i vores fremadrettede arbejde, lyder det fra social- og projektchef Vini Lindhardt.

Hun beklager kvindens oplevelse, og sagsbehandler har som beskrevet tidligere sørget for et møde, således at der kan findes et nyt tilbud.

- Samarbejdet mellem opholdssteder, forældre og børn skal fungere og bygge på en tillidsfuld relation. Der kan opstå omstændigheder, som gør det umuligt, og så skal vi finde et andet tilbud til familien. Det vil vi også gøre i den konkrete sag efter dialog med familien.

Advokat: De bestilte et grundlag for anbringelse af søn

Det er ikke kun kvinden og hendes partsrepræsentant, Lars Christensen, der har knubbede ord til overs for dels opholdsstedet, dels Slagelse Kommune.

Torben Kledal, TK Advokater, der er kommet ind i sagen, forarges over kommunens tilsyneladende skjulte agenda.

- Det er klart, at når man så hurtigt lægger op til en anbringelse - som jo slet ikke er målet med opholdet på papiret - så har man en anden dagsorden end den, moren oplyses om. Reelt bestiller man et karaktermord, mener Torben Kledal, der tidligere har haft sager med Slagelse Kommune, hvor han mener, at sagsbehandlere har trådt helt ved siden af.

I sagen om Christina Eriksen foreligger der ydermere et notat fra 19. marts, som Sjællandske er kommet i besiddelse af. Det omhandler en bekymringsskrivelse fra den afdeling på Birkelund, som Christina Eriksen stadig bor på. Den hedder Kompasset.

I notatet, der ifølge advokaten antyder, at der er et ønske om en anbringelse, beskrives det, at en teamleder hos Slagelse Kommune vurderer, at beskrivelsen »ikke indeholder nok eksempler på, hvordan samspillet mellem mor og XX (sønnens navn er udeladt, red.) præcist kommer til udtryk.«

- Ud fra ovenstående vurderer XX (teamlederen, hvis navn er udeladt, red.) ikke, at der er grundlag for en anbringelse uden for hjemmet, skrives det endvidere, inden teamlederen i næste afsnit oplyser:

- Kompasset skal beskrive konkrete eksempler på Christinas udfordringer i forhold til at dække XX's behov. Dette er nødvendigt for, at anbringelsen kan lægges i Børn- og Ungeudvalget, skrives.

Det bemærkes ligeledes, at moren ikke ønsker at give samtykke til anbringelsen.

Kommune ønskede dokumentation

I et senere notat fra den 22. marts går man skridtet videre og ønsker uddybning i videobeskrivelse af konkrete situationer, »hvor Christina er udfordret og har svært ved at aflæse/imødekomme XX's behov.«

En afdelingsleder på stedet kvitterer og siger samtidig, at personalet godt kan sikre og sende materialet »i løbet af ugen«.

Det vil sige dokumentation til direkte brug som grundlag for en anbringelse uden morens samtykke.

- Det svarer jo lidt til, at man anholder en person og så finder noget at sigte ham for senere. De søger efter noget, så de kan anbringe sønnen, siger Torben Kledal, som mener, at der er tale om magtarrogance.

- Det er dybt problematisk. For det første sætter man et mål om at anbringe. Dernæst laver man en rapport, som vi ikke kan anfægte i børne- og ungeudvalget. For hvorfor skulle et udvalg sige, at det, forvaltningen siger, ikke er korrekt? Det her er magtarrogance, mener advokaten.

Skal blive dygtigere

Slagelse Kommune erkender, at man ikke har været dygtig nok i denne sag, men afviser anklager om bestillingsarbejde.

- Når vi vælger opholdssteder og tilbud for børn og forældre, tager vi udgangspunkt i det enkelte barns og familiens behov og muligheder. Vi skal blive dygtigere til at synliggøre det udgangspunkt i dialogen med både forældre og opholdssteder, for vi har ansvaret for, at vores udmeldinger ikke kan misforstås. Det må ikke kunne opleves, som om vi bestiller bestemte løsninger hos vores eksterne samarbejdspartnere, siger social- og projektchef Vini Lindhardt og uddyber:

- I den konkrete sag kan vi efterfølgende konstatere, at vores kommunikation har været uklar og bundet op på nogle konkrete forudsætninger, som alle parter ikke var bekendte med, slutter hun.