I vores mini-serie om historiske personer i Allerød, er vi i dag kommet til polarforskeren Knud Rasmussen.
Knud Rasmussen blev født den 7. juni 1879 i Jakobshavn, i dag Ilulissat, i Grønland, hvor faderen Christian Rasmussen var præst. Her voksede Knud Rasmussen op sammen med faderen og moderen, sprogforskeren Lovise Rasmussen, hvis mor var inuit.
Som barn legede Knud Rasmussen med grønlandske børn, og gennem dem og familiens grønlandske tjenestefolk, lærte han om den grønlandske levevis. Allerede som lille tog han rundt til de grønlandske familier for at høre fortællinger om deres oplevelser.
I 1890 fik faderen orlov, og familien rejste til Danmark.
Da faderens orlov var overstået, rejste familien tilbage til Jakobshavn, men denne gang uden Knud Rasmussen, der skulle færdiggøre sin skolegang i Danmark.
Faderen og moderen vendte igen tilbage til Danmark i 1896, hvor faderen blev sognepræst i Lynge indtil 1918.
Som 21-årig, i 1900, afsluttede Knud Rasmussen sin studentereksamen, og han kunne endelig gøre noget ved den udlængsel, han havde haft under hele skoletiden.
Turen gik til Island, hvor han mødte journalist Ludvig Erichsen-Mylius.
Mod Grønland
I 1902 drog Knud Rasmussen og Ludvig Erichsen-Mylius sammen med kunstneren Harald Moltke til Grønland for at deltage i Den danske litterære Grønlandsekspedition, og for første gang i mere end 10 år var han tilbage i det land, han var vokset op i.
Knud Rasmussen brugte tiden på at indsamle grønlandske myter og sagn, indtil ekspeditionen sluttede to år senere. Arbejdet genoptog han i 1906 og fortsatte frem til 1908.
I 1910 tog Knud Rasmussen sammen med sin ven Peter Freuchen til Thule, i dag Qaanaaq, i Nordøstgrønland. Her oprettede de handelsstationen Thule, der blev udgangspunktet for de mange ekspeditioner rundt i det uudforskede Grønland og det arktiske Nordamerika. Det blev i alt til syv ekspeditioner, hvoraf den femte, en hundeslædetur på 18.000 kilometer fra 1921 til 1925 fra Grønland til Stillehavet, nok er hans mest berømte.
Trænede i Lynge
Flere af Thuleekspeditionerne blev planlagt fra præstegården i Lynge, hvor faderen var blevet præst.
I 1979, i anledning af 100 års-dagen for Knud Rasmussens fødsel, skrev daværende sognepræst H.C Bang-Rasmussen følgende:
– Sammen med sine kammerater trænede han i udholdenhed – byggede igloer ude på marken, hvor han overnattede ganske alene. Mange gange har jeg i den forløbne isvinter, når østenstormen tog ordentlig fat i stuehuset, tænkt på ham. Han var jo i besiddelse af en udholdenhed ganske udover det sædvanlige. Den er nok grundlagt her, hvor han igennem hele vinteren slog hul på isen i gadekæret og tog sig et bad. Eller når han løb, ved vintertid, splitternøgen rundt i haven, og faderen stod oppe på terrassen med en spand koldt vand, som han hældte over ham, hver gang han passerede i løb.
Han fortsætter:
– De, der har mødt ham, siger, at når man engang havde mødt hans dejlige muntre smil og mærket hans ukrukkede, ligefremme måde at møde sine medmennesker på, ja så havde man en oplevelse for livet.
På Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition, som gik til Ammassalik i Østgrønland, blev han syg og måtte forlade ekspeditionen og rejse til Danmark.
Her blev han indlagt på Gentofte Sygehus, men han blev aldrig rigtig rask.
Et par måneder senere, d. 21. december 1933, døde han som 54-årig.
mem
