Politi til stede i boligområde - drone i luften

Foto: Kasper Ellesøe

Flere kampklædte betjente med maskinpistoler er fredag aften ved 22-tiden til stede i boligområde i Albertslund. Her forsøger de at få kontakt til en mand i en lejlighed. Ifølge naboer har politiet fortalt, at han muligvis er i besiddelse af en økse.

- Du er nødt til at åbne døren. Du er nødt til at komme ud, lyder det fra politiet.

Flere politibiler samt en politimotorcykel er set i området.

Ifølge Sjællandske Nyheders journalist på stedet, så taler politiet nu med manden, der har åbnet døren. Fire betjente med store maskinpistoler står ved døren.

- Kom ud til siden, stil dig med hænderne i vejret, lyder det fra politiet.

Politiet på stedet siger til borgerne, at der er trygt og beder dem gå inden for så de kan passe deres arbejde.

Politiet har en drone i luften over bebyggelsen Robinielunden i Albertslund nær Birkelundsvej. Man kan også høre hunde, der gør.

Sjællandske Nyheder har forsøgt at få fat i vagtchefen, men opkaldet går ikke igennem. Vi forsøger igen.

Ved du noget, så kontakt os på mail.

Foto: Kasper Ellesøe
Foto: Kasper Ellesøe
Foto: Kasper Ellesøe
Foto: Kasper Ellesøe
Foto: Kasper Ellesøe

Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9975

Din henvendelse bliver behandlet fortroligt.

Klik dig ind på , og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.