J. M. Carlsen havde i AP 10. maj et indlæg under overskriften "Lort er mad".
Nu er det altid rart at have lidt at tænke over, især hvis smilebåndet samtidig rører på sig:
– Var hr. Carlsens indlæg åndløst?: "Goddag mand, økseskaft!" – Pointen i mit og andres tidligere indlæg i AP var simpelthen ikke opfanget.
– Var det dumsmart?: "Ha, hvor er det morsomt, at rigtig mange mennesker bliver smurt ind i hundelort! Også børnene på legepladsen!" Den slette hensigt var godt nok camoufleret bag et argument om nytteværdien af gødning.
– Eller var det tvætimod et ironisk bidrag til den stigende utilfredshed med hundelortsvanviddet?
Jeg vælger at tro det sidste.
Problemet er blot, at målgruppen formentlig ikke forstår budskabet. Hvis man er så lidt skarpsindig, at man ikke kan sætte sig ind i andre ubehag og gener ved deres efterladte svineri, eller hvis man slet og ret er lieglad, ja så er der ikke meget håb om, at man kan eller er opsat på at afkode en ironisk kommentar.
Her friholder jeg de stakkels børn, der tilskyndet eller selvvalgt diskret lufter hunden i byens baghaver, ved bankautomaten eller på byen bænkeplads. Det er forældrenes ansvar at instruere børnene.
Beklager, hr. Carlsen, det er altid irriterende, når nogen udreder ens ironi. Jeg vil bare ikke risikere, at
mit
budskab bliver misforstået.
Du skal i hvert fald have tak for dit dybsindige, ironiske indlæg.
Villy Jacobsen
Galgebakken Sønder 2-16 A
