Rein Rubenkamp,
medl. af følgegruppen
Når man læser de indlæg, skrevet i anledning af nogle beboeres trang til at sætte et farverigt personligt præg på deres hus i Ørnens kvarter får man nærmest indtryk af, at der er begået et uerstatteligt hærværk.
Der er omgående kommet voldsomme reaktioner fra højre og venstre, sågar med trusler og tidsfrister fra Bo-vest.
Konsekvente reaktioner må jeg sige.
Men når man går rundt omkring i bebyggelsen i syd og ser hvad fummel-fingrede beboere har gjort med lister, brædder, plasticplader og søm, så spørger jeg mig selv, "hvorfor udebliver reaktioner og konsekvenser her", for dette klondike kan da kaldes hærværk.
Behøver jeg nævne, at det drejer sig om pergolaer, udestuer, forhøjede plankeværker der overstiger de 180 cm., så husene ligner fæstningsværker?
For ikke at nævne de algebefængte brædder og plader, der fortrækker jeg vedligeholdte farver frem for de kedelige grønne alger.
Det er jo meget personligt hvad man opfatter som smukt og grimt. Flosklen
siger, at der er forskel på smag, der mener jeg dog, at der forskel på god og dårlig smag.
For mig vil det være fint med en "kvarters identitet" i form af en farvesætning et eller andet sted, men variation i bebyggelsen har vi så meget af, i form af de forskellige bygningsvolumer / klynger af huse, de forskellige pladser mellem husene, som alle har fået deres egen karakter, forskellig højde af bevoksningen og de forskellige beplantninger, f.eks. har Svanens kvarter rododendron som dominerende beplantning.
I sin tid, da husene fik nye tage ovenpå de gamle og eternit klistret på facaderne, protesterede jeg sammen med 2 andre beboere. Vi ansøgte fredningsnævnet om at få vores huse fredet med den oprindelige arkitektur, velvidende at det kunne vi nok ikke få lov til.
Vi fik da også afslag med bl.a. den begrundelse, at husene ikke var gamle nok. Okay, hvis en fredning var gennemført, havde jeg sikkert fået en større varme-regning, og så havde jeg siddet med en tykkere trøje på.
Godt nytår.
