"Vi kunne jo slet ikke få dig ned med nakken… Du har fået et 11-tal," sagde læreren til årets første HF'er, der fik hue på fra Kongsholm Amtsgymnasium og HF i onsdags.Den dygtige HF'er, der var først med huen, hedder Anne-Sophie Plovst, og hun strålede om kap med sommersolen, da to års slid var vel overstået."Jeg kunne godt mærke, at det gik rigtig godt, men det her er for fedt," sagde den 19-årige Anne-Sophie, som var oppe i religion som det sidste fag.Hun trak et spørgsmål om religion og etik omkring selektion af fostre, og selvom det ikke var det, hun havde håbet på, så gik det alligevel over al forventning.Anne-Sophie vil gerne være jordemoder, og det kræver et gennemsnit på omkring 9,4. Og det er i hus. Alligevel håber hun på en stand-by plads, så hun kan vente et år med at læse videre."Jeg vil gerne arbejde et års tid og komme ud at rejse, inden jeg skal begynde," sagde Anne-Sophie, som skulle hjem og fejre det flotte resultat med en frokost med familien."Det er fedt at være den første. Nu har jeg rigtig overskud til at være noget for de andre," sagde Anne-Sophie, som lige skulle hejse skolens flag, inden hun fik sig et velfortjent glas champagne, som hendes forældre havde medbragt. "Jeg har altså aldrig prøvet det før," sagde hun – men op kom flaget med hjælp fra skolens rektor Henrik Aaes.
Ina og Anne-Sophie i rødt og blåt
Sidste onsdag fik den første HF'er hue på, og i mandags kom turen til den første student. Begge fik æren af at hejse flaget på Kongsholm Amtsgymnasium og HF.