Godt nytår, Steen

Kære Steen. Vi har i det nye år arbejdet med nytårstaler, og har i den forbindelse læst din. Det var en god tale, men der er altid plads til forbedring.

Vi har lagt mærke til de nye lys, som du nævner og er meget glade for dem.

I din tale nævner du, at i vores fælles folkeskole skal eleverne uddannes, uddannes og uddannes. Det kan vi kun bakke op om.

Men i vores dagligdag har vi et stort problem. Vi har været så heldige, at vi alle har fået chromebooks, men der går sjældent en dag uden problem med skolens internet. Det er problematisk, nu når kommunen også har investeret i en masse læringsportaler, som vi skal bruge. Vil du ikke nok gøre noget ved det?

I vores klasse (8.z) har vi også en dyr projektor. Den har en pære, som ikke virker optimalt. Vi kan desværre ikke få den skiftet, da skolen har indkøbsstop. Vil du ikke nok gøre noget ved det?

Til sidst ønsker vi dig et godt nytår. Med venlig hilsen 8.y og 8.z, Herstedvester Skole.