Der er flere ytringer i avisen om Albertslund Centrum. Det er fint at nogle finder centret godt og andre finder det dårligt. Jeg hører til de sidstnævnte.
En hurtig tur gennem centret åbenbarer en tiltagende tristesse: lukkede forretninger, blændede ruder og en flisebelægning, der efter få år, har et ramponeret udtryk og er upræcist anlagt.
Ligeledes er det gået med forretningslivet: få butikker tilbage og kun få af dem kan betragtes som nogle der bidrager til centrets herlighedsværdi. Resten er et sammensurium af pulterkammerudsalg og det billigste af det billigste.
Det afspejler måske folks købekraft, eller? Er huslejerne for høje? Det har jeg hørt var en del af baggrunden for Mr & Miss valg om at lukke. Det minder om andre centre på vestegnen. Måske ligger vi uheldigt?
I hvert fald synes jeg, at man burde tænke helt nyt, og ikke bare åbne en butik i ny og næ – og så farvel og tobak efter et halvt eller helt år. Politikere, avis og centeradministration har jeg også en bøn til: lad være med at tale centret op til noget det ikke er. Når AP meddeler i en artikel, at "centret syder af liv og glade dage" og det så er ledsaget af et taktisk foto, som lige er taget i et livligt hjørne, så afspejler det ikke virkeligheden. Det hindrer tværtom den erkendelse der hedder: centret er generelt dødssygt, det er en skygge af sig selv. Det er et sted man skynder sig igennem for at
handle dagligvarer og så væk igen.
Min pointe er, at det ikke nytter at tale det op. Det skaber bare en mere trist kontrast, når man ved selvsyn konstaterer dets tilstand.
Hvad centrets fremtid er, ved jeg ikke. Jeg tvivler dog på, at butiksåbninger/lukninger og småevents er vejen frem. Sygdommen kan ikke kureres med lidt facademaling i ny og næ.
