Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Danmark
20. juni 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

Arkivfoto
Foto:
Danmark - 27. januar 2012 22:10 Opdateret 27. januar 2012 23:20
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen SAS taber milliarder på Spanair-konkurs til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

SAS taber milliarder på Spanair-konkurs

Spanair giver op. Den skandinaviske flykoncern SAS står tilbage med samlede tab på 1,42 milliarder kroner.
Det spanske flyselskab Spanair, SAS' tidligere datterselskab, har fredag indgivet konkursbegæring. Alle selskabets flyruter indstilles.

Konkursen koster alt i alt SAS 1,42 milliarder kroner i nedskrivninger, tabte lån, tilgodehavender og øvrige udgifter, oplyser flykoncernen i en pressemeddelelse.

- Bestyrelsen i Spanair har i dag besluttet at indgive konkursbegæring, skriver SAS i meddelelsen.

- På grund af situationen i Spanair har SAS besluttet at nedskrive udestående lån og tilgodehavender i Spanair på omkring 165 millioner euro samt reserver på 28 millioner euro i garantier og omkostninger knyttet til konkursen, tilføjer SAS i meddelelsen.

SAS solgte i 2009 det meste af Spanair, men ejer fortsat 10,9 procent af aktierne i selskabet, selv om værdien af aktierne allerede er nedskrevet til 0, lyder det.

Spanairs konkurs kommer til at ramme SAS direkte på likviditetsbeholdningen.

- Effekten på SAS-gruppens likvide midler er anslået til at blive 200-300 svenske millioner (167 til 250 millioner kroner, red.), skriver flykoncernen i sin pressemeddelelse.

Med dette beløb in mente mener chef for investor relations i SAS, Sture Sølen, dog ikke, at Spanair-konkursen bliver dramatisk for SAS-koncernen.

- Dette må ses i sammenhæng med, at vi har et kasseberedskab på 10,6 milliarder svenske kroner, siger Sølen til Norsk Næringsliv.

- Vi følger situationen nøje og vil vente at se ud over aftenen. Hvis der kommer en udvikling, vil vi komme med en børsmelding, tilføjer han.

Spanair har en gæld på 1,5 milliarder euro.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Danmark



Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk