Prins Henrik: De nyfødte er grimme

Gribskov: - De er lige så grimme som andre babyer. Jeg synes slet ikke, at babyer er smukke, sagde prins Henrik tirsdag morgen om kronprinseparrets nyfødte tvillinger.

Hans replik kom på gårdspladsen på skovridergården Ostrupgård i Gribskov, da han steg ud af Krone 6, en Mitsubishi Palero firehjulstrækker, for at deltage i den jagt, som han hvert år indbyder gode venner til at deltage i i Gribskov.

- Men tvillingerne er søde, frem for alt har de nogle gode potentialer, så jeg er glad for dem. Det bedste er at forældrene er lykkelige og har det godt, og at kronprinsessen er i fin form, sagde han, inden han gik rundt og hilste på sine ti jagtkammerater blandt andre den kongelige jægermester Klaus Waage, skovridder Jens Bjerregård, samt de cirka 20 skovløbere, skovfogeder og andre ansatte fra Skov- og Naturstyrelsen, som deltager i jagten som hjælpere og klappere.

Tilbage til forsiden  >> De kongelige


Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk