Vi bruger cookies

SN.dk bruger cookies for at huske dine indstillinger, indsamle statistik, forbedre brugervenligheden og målrette annoncer. Du accepterer brug af cookies ved at klikke videre på SN.dk. Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du fravælger cookies her
Læs mere >>
Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Furesø
01. november 2014
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
deal.dk
erhverv

Museumsinspektør Susanne Krogh Jensen har sammen med kollegerne arbejdet i tre år på at indrette det nye immigrantmuseum, som samler viden om indvandrere i Danmark fra 1800-tallet op til i dag.
Foto: Allan Nørregaard
Furesø - 06. februar 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook Vis galleri

Send artiklen Nutiden på museum til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nutiden på museum

Farum: Begivenhederne for få år siden er kommet på museum i Farum, hvor Immigrationsmuseet netop er åbnet. Her bringes historien om immigration til Danmark helt op til nutiden - fra den første lovgivning, som skulle standse sigøjnernes frie færd rundt i landet, til myndighedernes forsøg på at tælle burkaer før få år siden.

- Det her handler ikke om noget, der er sket for 500 år siden - det er noget der sker lige nu, siger Susanne Krogh Jensen. Og netop det faktum har gjort hendes opgave ekstra udfordrende.

- Historikere skal stille sig udenfor begivenhederne og sige sandheden. Men det er svært at se alle aspekterne i det, der sker lige nu, siger hun.

Udstillingens starter med den allerførste lov om fremmede. Den kom i 1828, da man fik en lov om at håndværkersvende ikke måtte vandre rundt i landet uden at oplyse myndighederne om, hvor de skulle hen. Men det var ikke for at forhindre danske svende i at drage fra by til by.

- Det var for at undgå sigøjnere, siger Susanne Krogh Jensen.

I næste montre er tamilsagens 7 tunge bind kommet bag glas. Men Immigrantmuseet udstiller ikke kun tunge love. I museet kan man også finde noget af alt det, immigranterne har taget med ind i Danmark - fra kufferter til halalslik fra Haribo og krydderier fra Mellemøsten.

Så er der børnebogen om Strudsen Rasmus, der rejser hjem til Afrika og besøger overnegeren og alle de andre sorte negre. Med nutidens måde at tale om afrikanere på, er bogen forlængst blevet forvist fra børneværelset.

- Engang kunne man sige nogle ting, som man bare syntes var søde. I dag kan man ikke sige det uden at blive kaldt racist, siger Susanne Krogh Jensen.

Henimod slutningen af udstillingen er Muhammedsagen henvist til et hjørne.

- Muhammedtegningerne skulle selvfølgelig med, men de skal ikke fylde mere end de er berettigede til, siger Susanne Krogh Jensen.

Nu fylder de to fotos af vrede muslimer og 125 ord på en planche.

- Det var de sværeste 125 ord i mit liv - det er jo en meget kompleks situation at forklare.

En uges tid efter åbningen af museet har mere end 2000 været forbi, og museumsfolkene har fået god kritik.

- Der er folk, der kommer ind og siger vi har vinklet. Men fordi der er så meget med på udstillingen, respekterer de det alligevel. Jeg synes det er lykkedes os at lave noget, der er meget facetteret, siger Susanne Krogh Jensen.
Nutiden på museum
Kufferterne, som symboliserer rejsen, er kommet på museum, og viser blandt andet, hvor lidt mange immigranter har haft med sig.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Furesø


Afstemning
Kan et arrangeret ægteskab være vejen frem til den store kærlighed?
I sidste uge begyndte anden sæson af DR's program "Gift ved første blik". I et eksperiment har otte singler indvilliget i at lade sig gifte med et menneske, de aldrig har mødt før.



Klik og se dagens meningsmåling
Kontakt redaktionen