Blokfløjtenisten Pernille Petersen fra Roskilde har vundet sin anden internationale konkurrence.
Send artiklen Fløjtede sig til international sejr til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Fløjtede sig til international sejr
Roskilde: Den unge blokfløjtenist Pernille Petersen, der er født i Roskilde, har vundet endnu en international konkurrence. Denne gang tog hun sejren ved Mieke Van Weddingen blokfløjtekonkurrence i Mechelen i Belgien og understregede, at hun er blandt de førende unge blokfløjtenister i verden. Sidste november vandt hun som den første dansker den store Moeck/SRP konkurrence i London.
Udover æren udløste sejren en altblokfløjte til en værdi af godt 10.000 kroner samt en koncert i august.
Udover æren udløste sejren en altblokfløjte til en værdi af godt 10.000 kroner samt en koncert i august.
Det var et enigt dommerpanel, der udråbte Pernille Petersen som vinder. Prisen blev motiveret med den store tekniske kunnen kombineret med en udtalt musikalitet og spilleglæde.
Pernille Petersen nøjedes dog ikke kun med hovedprisen, men tog også publikumsprisen på trods af, at der var flere lokale deltagere. Mieke Van Weddingen blokfløjtekonkurrence i Mechelen, Belgien blev afviklet for første gang i år, og trak i klassen for præ-professionelle til og med 31 år deltagere fra Japan, Spanien, Portugal, Belgien og Danmark.















