Du er her:  Forsiden >> sn.dk>> Lokal>> Køge
18. juni 2013
e-avisen
kontakt os
nyhedsbrev
billedserier
tv
debat

En beboer fra boligkvarteret Ellemarken er træt af at leve i evig frygt for sit eget og sønnens liv. Hun står frem i DAGBLADET Køge under et pseudonym, og hun håber, at andre vil stå frem med historier fra en dagligdag, der er er præget af chikane og hærværk.
Foto: Jens Villemoes
Køge - 21. juli 2012 06:00
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Bange mor: Anmeld banderne til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Bange mor: Anmeld banderne

10 har anbefalet denne artikel
Køge: - Jeg kan ikke holde til det mere, og jeg er langt fra den eneste, der har det sådan.

Sådan siger beboeren "Marianne" fra boligkvarteret Ellemarken, der er træt af at leve i evig frygt for sit eget og sønnens liv. Hun står frem i DAGBLADET Køge under et pseudonym, og hun håber, at andre vil stå frem med historier fra en dagligdag, der er er præget af chikane og hærværk.

- Når først man er kommet i bandernes søgelys, så gør de dit liv til et helvede. Det er ikke usædvanligt at se drenge helt ned til 8-10 år gå rundt og kalde kvinder "luderso". Depotrum bliver opbrudt, min dør er blevet sparket ind flere gange, og nu truer de også min søn. Jeg kan ikke holde til mere, siger Marianne, der nu har fået hjælp af Køge Kommune til at finde en ny lejlighed.

Ifølge Marianne er der mange som hende i Ellemarken, men frygten for repressalier fra drengebander forhindrer dem i at stå frem.

- Vi var flere, der talte om at stå frem i medierne, men i sidste ende faldt de fra i 11. time. De er alle frygteligt bange. Det er jeg også, men hvis vi ikke siger fra, så sker der jo aldrig noget, siger Marianne.

For hende var dråben en dramatisk episode i juni, hvor hendes lejlighed blev belejret af en gruppe unge, der ville have fat i hendes søn. Hos lokalpolitiet i Køge bekræfter man episoden, og opfordrer borgere til at henvende sig, hvis de oplever chikane.

- Vi har et stort fokus på Ellemarken og bandemiljøet i andre områder i Køge. Det er meget vigtigt, at folk henvender sig til os, hvis man føler sig truet eller utryg. Vi rykker altid ud på konkrete henvendelser, som vi også gjorde i dette tilfælde, siger vicepolitikommissær Kristian Egekær.

Hos boligselskabet DAB, der ejer Ellemarken, beklager man Mariannes oplevelse og opfordrer beboerne til at stå frem.

- Jeg ville også tænke mig grundigt om, før jeg blev boende, hvis jeg oplevede noget lignende, men det her er langt fra normen i Ellemarken.Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe trygge boligområder. Det er generelt et dejligt sted at bo, fraflytningsprocenten i Ellemarken ligger meget lavt, og vi har ingen tomme lejligheder, siger Axel Bonnichsen, kontorchef i DAB.

Ifølge DAB's statistik har kun fire ud af 119 fraflytninger i år været begrundet med nabo-problemer. DAB indledte sidste efterår en udsættelsessag mod en beboer i Ellemarken, der er blevet sat i forbindelse med grov kriminalitet. Boligselskabet fik medhold, men sagen er anket til landsretten.

Tilbage til forsiden  >> sn.dk >> Lokal >> Køge

NETDEBATTEN ( 2 indlæg )
330 dage siden
Til avisen udtaler politiet altid at de rykker ud når borgerne ringer, men når borgerne ringer bliver man afvist gang på gang. Jeg har ringet da 9 indvandrere stoppede mig i min bil og truede med at slå mig ihjel og svaret var at trusler ikke er strafbart. Jeg ringede da 2 indvandrere angreb en af mine naboer med en cykelanhænger og en motorsav og svaret var at politiet helst ikke ville tage imod mon anmeldelse og i øvrigt ikke havde tid til at sende en vogn, da den var i Holbæk, som er en times kørsel væk. En time senere kørte de ned ad gaden uden at stoppe selvom flere borgere forsøgte at vinke dem ind til siden. Jeg har også ringet, da jeg forhindrede et indbrud i Jem og Fix, men politiet havde blot en Telefonsvarer på. Det er svært at have respekt for politiet, når de efterhånden kun er synlige i trafik sammenhænge, hvor de deler fartbøder ud, når vold og trusler er en stigende del af mange menneskers hverdag. Jeg forstår godt at politiet har berøringsangst overfor indvandrernes kriminalitet, da de ikke er bange for at opsøge politiet på deres privatadresser, men så vær dog ærlige og fortæl at I har opgivet i stedet for at lyve om at I gerne ville rykke ud og hjælpe borgerne, når det simpelthen ikke passer!
332 dage siden



Læs også Køgenu.dk
Tip os
Del din historie eller billeder med sn.dk