Vinimportfirma en succes allerede efter det første år

Foto: Bjørn Armbjørn

Da uddeleren i SuperBrugsen i Lendemark gennem 30 år, Finn Skaa-ning, gik på pension sidste år, troede alle, at han skulle til at slappe lidt af. Men i stedet kastede han sig over sin hobby, som er noget så lifligt som vin. Især den sydafrikanske Longridge har fanget Skaanings interesse, og han har nu importeret i alt 5-6000 flasker på et år. I næste måned kommer endnu en palle med 2-3000 flasker, som han sælger til store supermarkeder i Nordsjælland, Jylland og til sin gamle arbejdsplads, SuperBrugsen i Lendemarke.

– Vi solgte Longridge i Brugsen for mange år siden, men det holdt op. Nu har jeg fået koncession på at sælge mærket i Danmark, og det er en fornøjelse, for det er kvalitetsvin. Den bliver produceret på en bjergskråning, hvor der er meget varmt, men hvor kølig vind kommer ind sydfra . På Longridge, som ligger i Stellenbosh sydøst for Cape Town, lader de helst naturen passe sig selv. Vinen er ikke økologisk, men de sprøjter så lidt som muligt, understreger Finn Skaaning.

Longridge har kun 40 hektar, så det skal være relativt dyr kvalitetsvin, for at det kan hænge sammen. Skaa-ning har rejst i Sydafrika fem gange, og det var på en af de første rejser, at han fik kontakt til firmaet. Da han først fik agenturet for vinen, gik det hurtigt. Det tager 6-8 uger at få en ny sending skibet til Danmark, så det kræver lidt planlægning nu, hvor der er kommet fart i afsætningen.

Læs mere i Sjællandske fredag