Unik strategisk mulighed for Klintholm Havn

Foto: Svend Klarskov

Med en placering på ca. 24 sømil fra en kommende havmøllepark på Kriegers Flak har Klintholm Havn en unik strategisk beliggenhed som servicehavn både under opførelsen og ved den senere drift og vedligeholdelse af parken. Det konstaterer Vordingborg Kommunes borgmester, Henrik Holmer (S), efter torsdagens forlig, hvor en energiaftale kom i hus med alle partier minus Liberal Alliance. Og forliget forankrede således etableringen af møller på flakket øst for Møns Klint.