Surfer-iværksættere fik sig en overraskelse

Patrick Nicholas Cohan og Kesia Caroline Cohan modtog årets overraskelsespris.

Patrick Nicholas Cohan og Kesia Caroline Cohan modtog årets overraskelsespris.

Foto: Lars Christensen

Hvert år uddeler Vordingborg Erhvervsforening en såkaldt overraskelsespris til virksomheder, der på den ene eller anden side skiller sig ud fra mængden. Det er en pris, hvor dommerkomitéen har mulighed for at tænke helt ud af boksen, og det har de også gjort i år. Denne gang er det Møn Surf, der løber med prisen.