
Hen over weekenden havde rigtig mange mennesker fundet vej til Vordingborg Festuge for at nyde godt af både musikken, det gode vejr og de kolde drikkevarer, og i betragtning af antal gæster og den indtagne mængde alkohol, er Festugen forløbet over al forventning.
Sådan lyder meldingen fra politiet, som har været til stede i byen samtlige seks aftener.
– Der har kun været tale om ganske få tilfælde, hvor politiet har måttet afbryde diskussionerne, inden de blev for ophedede hedder det.
Søndag klokken 1.23 blev det dog for broget for betjenene, da de så en 34-årig kvinde fra København, der tissede på gaden i Algade.
Hun gav fingeren til et betjentene, og den ene blev kaldt for en dum so. Derfor blev den 34-årige sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen, og hun blev taget med til afsvaling på politistationen i Næstved. Hun blev løsladt igen samme morgen klokken 5.25.
Det skriver Sjællandske