Mille holst mille.holst@sn.dk
Låste døre og forbud mod berøringer har gjort det svært at være pårørende til ældre på plejecentrene. Coronakrisen har haft store konsekvenser for mange af de ældre, som følte sig ensomme, mistede livslysten og mest af alt følte, de var i fængsel.
– Jeg er rasende.
Sådan er ordene fra Annette Jensen, der er datter af Jytte Jensen på Rosenvang, som Sydsjællands Tidende har talt med i forbindelse med livet på plejecentret Rosenvang i Vordingborg (læs artiklen "Plejehjemsbeboer i gråd over forholdene: – Resten af mit liv kan det blive på den her måde"). Og der er meget Annette er vred over.
– Jeg er meget gal over, at mor havde fået at vide, at hun skulle sidde på terrassen, fortæller Annette Jensen med henvisning til at moderen af personalet havde fået at vide, at hun kun kunne deltage i interviewet med Sydsjællands Tidende, hvis hun sad udenfor – fordi det foregik i en anden beboers hjem. Kravet om at moderen skulle være udendørs undrer Annette Jensen, eftersom moderen kort tid forinden havde deltaget i en anden beboers fødselsdag og de ældre i øvrigt gerne må samles til kaffe og kage i fællesrummene.
Også moderens medicin er der problemer med. I følge Annette Jensen har personalet ganske enkelt ved lejligheder glemt at give moderen den.
– Morgenmedicinen opdagede jeg klokken 15 at hun ikke havde fået og klokken 14 medicinen tog hun om aftenen, siger Annette og fortæller at sygeplejersken på stedet tilsyneladende ikke havde hørt noget om, at moderen ikke skulle have fået sin medicin.
– Vikaren undskyldte bare med, at hun ikke havde været inde hos mor.
– Mor har det godt med det faste personale, men der er ikke nok, derfor er der mange vikarer, fortæller Annette Jensen og gør opmærksom på at de ældre har svært ved at lære de mange nye ansigter at kende.
Ikke tid til at servere mad
På det seneste er personalet på Rosenvang i følge Anette Jensen holdt op med at servere frugt for de ældre, og Annette fortæller til avisen, at personale på stedet har fortalt hende, at det skyldes at de ikke har tid.
– De plejer at få frugt til frokost. I forrige uge er de begyndt at spare på frugten. De ældre havde fået at vide, de ikke kunne få frugt i weekenderne, kun på hverdage. Personalet har ikke tid, fortæller Annette, der har fået dét udsagn bekræftet af en i personalet, som fortæller, at det tidsmæssigt ikke kan nås, når der kun er en person på arbejde i afdelingen.
– De ældre betaler for frugten og alle har godt af at få frugt og grønt hver dag, men da jeg nævnte det på plejehjemmet fik jeg bare at vide at "de får så meget andet". Men det er jo fuldstændig lige meget, raser Annette Jensen, der er bekymret over "den dårlige normering" af personalet.
– Der er to nattevagter derude til 77 boliger og fem aflastningspladser. De bliver nødt til at sætte vikarer på. Det kan jo ikke være rigtigt, at de ældre skal passe sig selv, siger Annette Jensen. Hun er godt bekendt med, at plejecentrene har svært ved at rekruttere personale og vikarer nok, men hun insisterer på, at problemet skal løses. Hun har således eksempler på, at der ikke har været personale til aftensmåltidet. Maden har været sat over, men Annetes mor måtte dække bord til alle beboerne i afdelingen og da det var spisetid, var maden stadig ikke varm. De spiste den alligevel.
– Det her er et helvede, fortæller Annette Jensen at hendes mor efterfølgende sagde.
– Mor bor på Rosenvang, men hun kunne lige så godt bo i en ældrebolig, mener Annette Jensen, der ikke synes moderen får den ekstra pleje og omsorg, hun forventer er på et plejehjem.
Selv kommer Annette på besøg hver eneste dag, for at være sammen med sin mor og hjælpe, hvor der er behov. I perioder har hun forsøgt at være tilbageholdende og ikke klaget eller bedt om forklaringer på moderens vegne.
– Mor bliver bange for at det går ud over hende bagefter, fortæller hun.
Omvendt har Annette Jensen en oplevelse af, at det hjælper at klage:
– Jeg har skrevet rigtig meget til madservice. Det skal siges til deres ros, at de faktisk har taget kritikken til sig, fortæller Annette Jensen, der altså oplever, at madservice lytter til den kritik, de modtager fra de ældre og pårørende.
Som at være i fængsel
Under forårets coronanedlukning oplevede de ældre at blive spærret inde på plejecentrene og i følge Annette Jensen har det haft store konsekvenser for de ældre, og også gjort det svært at være pårørende.
– Mor sagde, at hun ikke havde lyst til at leve mere. Hun oplevede, hun var i fængsel, fortæller Annette Jensen, der fik hjælp fra Alzheimerforeningen så de ældre efter ti ugers nedlukning endelig fik lov til at gå ture udendørs, mens Annette Jensen først efter 12 uger fik lov til at besøge sin mor igen.
– På et tidspunkt blev der åbnet op for udebesøg. Mor blev låst ud som om hun var i fængsel. Vi fik 20 minutter og måtte ikke røre ved hinanden. Det var ikke til at holde ud at blive kostet rundt med, fortæller Annette. hvis mor følte sig ensom på grund af manglen på kontakt.
I følge Annette Jensen kunne de ældre i nyhederne høre, at der igen var åbnet for besøg på plejecentrene, men i praksis var det ikke det, de oplevede og Annette er overbevist om, at der kun blev åbnet for besøg efter pres fra de pårørende.
– De ældre har hele tiden måttet gå tur, men de fik at vide, de kun måtte være på matriklen, fortæller Annette.
Annette Jensen har taget kontakt til Alzheimerforeningen på grund af en række af de restriktioner plejecentret har indført for de ældre under corona og også Ældresagen vil i følge Annette Jensen undersøge blandt andet forbuddene mod at besøge hinanden i egne boliger på plejecentrene.
Ældrechef i Vordingborg kommune, Susanne Johansen, kommenterer nogle af udsagnene i artiklen "Det er beboerens behov der styrer antallet af personale", som kan læses her på sn.dk/vordingborg
Læs også følgende artikler om samme emne: Pårørende fortæller: – "Maden til de ældre er ulækker – er det lækkert?" – "Plejehjemsbeboer i gråd over forholdene: – Resten af mit liv kan det blive på den her måde" – "Rasende datter: Mor blev låst ud som om hun var i fængsel" Politikere og ældrechef: – "Serverer samme mad ved ministerbesøg" – "Det er beboerens behov der styrer antallet af personale"
