
Der har ikke manglet kreative forslag til navnet på den kommende administrationsbygning mellem Algade og Valdemarsgade, og et helt nyt dukkede op på kommunalbestyrelsens møde torsdag aften, hvor afgørelsen skulle træffes, skriver Sjællandske fredag.
Socialdemokraten Brit Skovgaard foreslog først at kaldet det Rådhuscentret, som også ville passe til en mulig senere byggefase, hvor der er foreslået plads til butikker i srueretagen.
– Men hvis det ikke bliver Rådhuscentret, så har jeg et forslag nummer to: Knudepunktet, jeg har hørt, at du har et E i mellemnavnet, sagde hun henvendt til borgmester Knud Larsen (V).
Oppositionen, der havde ønsket et helt rådhusbyggeri i stedet for en administrationsbygning for jobcenter og borgerservice, talte drillende for at lade ordet rådhus indgå.
– Jeg er så gammel og kedelig, at jeg synes det skal hedde det, det er: Rådhuset. Eventuelt med 'afdeling for jobcenter og borgerservice' som undertitel, lød det fra Mette Høgh Christiansen (S).
Slutresultatet blev forslaget Job- og Bortgerservice Vordingborg, som blev foreslået af Miochael Seiding Larsen (V) og vedtaget med 15 stemmer for, 5 imod, mens 9 undlod at stemme.
php