– Der skal være ens rammer for sundhed, uanset hvor man bor i landet.
Citatet kommer fra Joan Kragh fra Alternativet, men det kunne være sagt af alle de fremmødte folketingspolitikere, der tirsdag aften var mødt frem til vælgermøde i Hollænderhaven arrangeret af Danske Handicaporganisationer.
Politikerne blev mødt af et hav af personlige beretninger fra folk der enten selv er eller er pårørende til en person med et fysisk eller psykisk handicap, og det var hjerteskærende beretninger, der kom på bordet. Beretninger og et sundhedstilbud, der er vidt forskelligt alt efter, hvor man bor i landet.
Derfor var flere politikere også inde på, at der skal gøres op med »postnummer-lotteriet«, så der bliver ens sundhedsforhold for alle.
Men det vil kræve en udligningsreform af støtten fordelt mellem kommunerne, og det har vist sig vanskeligt at få ført ud i livet.
– Vi er nødt til at gå til vores partier og virkelig få kæmpet for det her. Det kan simpelthen ikke være rigtig, at vi ikke kan have enshed i sundheden. Vi er nødt til at få taget det oprør, forklarede Vibeke Grønbæk, der blev bakket op af alle de andre kandidater.
De fremmødte til valgmødet kom med historier om alt fra lange ventelister til høreapparater og så til hjerneskadedes og deres pårørendes store udfordringer.
En mor kunne fortælle om sine to døtre, der begge har fået autisme-diagnoser og hvor den ene nærmest ikke har fået nogen undervisning i halvandet år, fordi folkeskolen ikke kan håndtere sådanne elever.
– Sådanne børn har brug for høj faglighed, færre elever i klassen og struktur. Inklusion kan lyde så fint, men i virkeligheden er det jo en hård, hård spareøvelse, og det har ikke været godt for nogen, fortæller Linda Hansen fra Enhedslisten, der blev bakket op af den lokale DF'er Kim Errebo, der selv er skolelærer.
– Det er helt rigtigt, at inklusion er blevet en spareøvelse. Der er presset alt for mange børn ud i de almindelige klasser, forklarer han.
Der var også historier om unge, der pludselig ikke kunne få hjælp mere, når de gik fra barn til voksen, fordi pengene så skulle komme fra en anden kasse.
– Vi skal finde en løsning, så pengene følger den enkelte person. Man bliver jo ikke rask fra den ene dag til den anden, lød det frustreret fra Brian Bressendorff (S).
På mødet blev der også fortalt om langsommelig og forkert sagsbehandling på jobcentre, om voldsomt kompliceret bureaukrati og alt for strikse regler.
– Systemet bør være en venlig hånd, som rækker ud, når man har brug for det. I stedet oplever man et system, der ikke kan finde ud af at tale sammen, og et system, hvor borgeres rettigheder alt for ofte bliver krænket, forklarer Linda Hansen.
– Vi har en rigtig fin lovgivning på mange punkter, men det nytter ikke noget, hvis ikke den efterleves, så kommuner og regioner skal have et spark bagi med bøder, hvis de ikke overholder loven, tilføjede hun.
– Jeg er rystet over, at det ser så dårligt ud rundt om i hjørnerne. Det såkaldte velfærdssamfund er totalt kørt i grøften, lød det fra Jørn Rasmussen (NB).
