Politikere skal diskutere indkøb af biler

Politik: Det sidste kommunalbestyrelsesmøde inden sommerferien kommer blandt andet til at stå i bilernes tegn.

<p>Hele kommunen: Når Vordingborg Kommune køber biler, foregår det via lokale forhandlere. Men fra forvaltningens side anbefaler man nu, at kommunen benytter sig af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Det splitter politikerne i økonomiudvalget. Et flertal bestående af Else-Marie Langballe Sørensen (SF), Charlotte Bagge Hansen (FL), Michael Larsen (RV), Jesper Adler (K), Brit Skovgaard (S) og Martin Graff Jørgensen (EL) siger nej, mens de to Venstre-folk Karina Fromberg og Michael Seiding Larsen samt noget overraskende borgmester Mikael Smed (S) synes, det er en god ide. Da trioen er i mindretal, har Michael Seiding Larsen valgt at bruge sin standsningsret for at få sagen afprøvet i kommunalbestyrelsen, der mødes onsdag sidst på eftermiddagen. </p>