Politiker: Jeg fik formuleret mig kluntet

Mikael Smed (midt i billedet) fik på borgermødet sagt, at de nye vindmøller ikke støjer. Det gør de, præciserer han. Men det er en anden type støj end de gamle møller. Han mener, at man bør afvente en igangsat undersøgelse af helbredspåvirkninger, inden man vedtager en endelig vindmølleplan.Foto: Poul Poulsen

Køng-Lundby: – Jeg fik måske formuleret mig lidt kluntet, siger kommunalbestyrelsesmedlem Mikael Smed (S) efter onsdagens borgermøde om kæmpevindmøller i Køng Mose. Han høstede et 'buh' for et udsagn om, at kæmpevindmøllerne med St. Røttinge, Tappernøje ikke larmer som gammeldags vindmøller. – De støjer, præciserer han. – Men det er en anden type støj.

– Da ordet blev givet frit sidst på mødet, var der faktisk en, der rakte hånden op og sagde, at han havde stor respekt for de frustrationer, møllemodstanderne havde givet udtryk for, men at han personligt synes, at møllerne er en god idé, fortæller Mikael Smed og tilføjer, at det fik flere andre mølletilhængere til at give sig til kende.

Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2015 at annullere vindmølleplanlægningen udarbejdet i 2010. I stedet skal vindmølleplanlægningen genstartes – indkaldelse af idéer og forslag til planlægningen er første skridt.

Læs mere i Sjællandske fredag.