Michael Thønnings michael.thoennings@sn.dk
En biolog i Tappernøje har gennem en årrække udviklet soldater til biologisk krigsførelse mod utøj, men nu arbejder firmaet også på orme-proteiner og har netop fået godkendt deres ekskrementer som en ny type gødning. – Vi er nødt til at udvikle nye produkter hele tiden, så det arbejder vi meget på, fortæller Erik W. Hansen, der for bare fem uger siden fik godkendt en særlig blanding af orme-ekskrementer, som et splinternyt organisk, lugtfrit og næsten-økologisk gødning, der kan tage kampen op mod de kemikalier, der bruges overalt.
"Biofras", kaldes den nye gødning som der nu også er startet et forskningsprojekt om, er en egentlig et restprodukt, fra de proteinrige mel-orme, som firmaet også avler til brug for fødevarer og dyrefoder.
Vi er på besøg hos firmaet BioProduction i Tappernøjes industriområde, hvor direktør og biolog Erik W. Hansen rykkede til for 20 år siden, efter at have udviklet sine virksomhed nede i sin kælder fire år før. I dag har de aflæggere og produktion i Greve, Vietnam, Kenya og Tyrkiet, en omsætning på et to-cifret millionbeløb samt en massiv eksport til udlandet.
– Der er bare kommet større og større interesse. Der er kommet mere fokus på økologi og folk vil ikke have pesticidrester og stråforkortere i deres mad og planter, siger han.
Firmaets splinternye tiltag med melorme-produktion og biofras, foregår primært i afdelingen i Greve. Her er det Eriks W. Hansens datter, der holder øje med hvordan melormene formerer sig, og søger for at sende deres "ormeprutter" videre, så den bliver den nye type gødning. Det er også blevet til det nye firma BioInsect, hvor der arbejdes med at udvinde protein af insekterne, der er spået som en af fremtidens mere bæredygtige erstatninger for kød.
– Vi laver mest foder til dyr, som proteinpulver, men der er flere, der ønsker at bruge det, siger han og påpeger, at han var med en dansk delegation i Kina i 2016, hvor de kunne se hvor langt bagud vi er med bruge insekter i foder og fødevareindustrien i Danmark.
– I dag bruger man meget soja – og en del importeret – til foder, men vores produkt er lavet på klid, der er et restprodukt, samt anden eller tredje-sorteringsgrønt, som ormene lever af, fortæller, Erik W. Hansen, der er klar over, at der ligger lidt arbejde i at overbevise folk herhjemme om at spise insekt-produkter.
– Børn vil gerne, men voksne er ikke meget for det. Vi har brugt det selv som proteinknækbrød eller på pizza og det fungerer godt til eksempelvis småt-spisende, påpeger han.
Biologisk krigsførelse
De spiselige insekter og deres gødningsgavnlige eksperimenter, er der dog stadig blot en niche i virksomheden. Hoveddelen ligger i Tappernøje, hvor det begyndte med produktionen at frådende dræbere, der kan udrydde planteplager i grøntgartnerier og på blomster, hvor man slipper for at bruge pesticider.
Hver måned avler de således millioner af galmyg, rovtæger og andre "soldater", der kan brugs til biologisk krigsførelse – mod utøj.
– Vi får vel 500.000 galmyg om ugen – og man skal vel bruge én til to myg per kvadratmeter mark, fortæller Erik W. Hansen, der viser ind i de små rum, hvor de forskellige stadier af insekter udvikler sig under kontrollerede forhold.
Vores første produkt var faktisk humlebier, som bliver brugt som bestøvere – især til tomater og jordbær, fortæller biologen, der udviklede det hele derfra. For en ting er bestøvning, men hvis der er bladlus, trips eller andre skadedyr i planterne på de store gartnerier, så kan de ikke bruges. Med skadedyrene har naturlige fjender, og det er dem, der er udviklet på.
Vi går ind i et rum, hvor der spirer grønne planter op fra store kasser. De ser ikke ud af meget, men går man tæt på, er de pakket med små grønne bladlus. De sidder tæt klinet til planterne og er af en særlig art, som der er god næring i. For hvor bladlusene mæsker sig i de spæde planter, så går der kun en uge, før de selv bliver føde, for de bittesmå bladlus-galmyg-larver, der i det næste rum er god i gang med at fortære de fede lus.
Men der er det om at være vaks. For det nytter ikke noget, at man udvikler færdige flyvedygtige galmyg. For nok spiser de de skadelige bladlus på planterne, men det er lidt vanskeligt at sende en pose levende myg til eksempelvis Holland.
– Så det du kan se derinde, det er små pupper og det er dem vi sælger, siger Erik W. Hansen og peget på nogle små kuglerunde sandkorn, der måler i omegnen af en millimeter. De bliver pakket med "tørfoder" og sendte af sted i pakker med nogle tusinde i hver – i øvrigt behørigt kølet ned.
– Når de er kølet ned til cirka ti grader, så er de i dvale eller meget langsomme, fortæller han og påpeger at nedkølingen gælder alle insekterne.
– Men når de kommer frem og bliver sat op, så går der to-tre dage, så klækkes pupperne, siger han og fortæller at de udklækkede myg kan bevæge sig op til en kilometer fra det sted, hvor den sættes ud.
En anden "sygdom", der rammer planterne er såkaldte "trips". Her det især små rovtæger, der kan klare skærene.
– Dem vi har her, er en særlig skandinavisk art, som vi især sender til Sverige og Norge, fortæller han og gør klart at produktionen er meget lukket, så der ikke kommer dyr ind udefra. Det er også derfor, at man ikke kan have melormeproduktionen i Tappernøje.
– Vi kan ikke have den del der er til fødevarer og den del, der er til skadedyrsbekæmpelse sammen, for der er skrappe krav, påpeger han
Friske varer
Inde ved siden af er et kølerum. Her står færdige poser med tusinder af insekter. De er klar til at blive skippet af sted i særlige beholdere.
Erik W. Hansen tjekker sin telefon. Der er kommet særlige fugt- og varmesensorer i alle rum. På den måde kan han sidde hjemme og se om varmen stiger eller om fugtigheden ændrer sig. Det mindste kan få stor betydning, når det kommer til insektliv.
– Det er jo en "frisk vare". Når de er sendt af sted, så kan de holde en uge. Og det er en dyr vare, siger han og gør klart at det er derfor, det er ekstra vigtigt, at der er styr på varme og fugt.
BioProduction har udviklet insekter gennem 25 år og er blandt de første i landet til den slags biologisk kamp. I udlandet har store firmaer været i gang i op mod 50 år, men udviklingen af insekter og de rette niche-produkter har betyde at firmaet har vokset sig ganske stort. I dag er de ti mand i Tappernøje og omsætningen ligger på et to-cifret millionbeløb. Udstyret er dog dyrt, men potentialet er stort.
– Vi kan jo se, at behovet stiger. Vi udvikler noget, der både fungerer på og under planterne, siger han og fortæller at både svampe og insekter er klar til at ødelægge planteproduktion, men at der ofte kan findes og avles naturlige fjender til skadedyrene.
– Men den måde man bruger vores produkter, er primært forebyggende. Man taler om en "standing army" – en stående hær af soldater, som lever på planterne, fortæller Erik W. Hansen, der påpeger at de leverer deres krigsherrer med madpakker, så de kan leve og være klar, til når fjenderne angriber.
International
Udviklingen og "opskriften " på insekterne er i øvrigt især en international succes. Deres produkter laves på licens i Kenya i Afrika, i Tyrkiet og et gartneri i Vietnam bruge BioProductions metoder på et areal der er flere gange større end de samlede landbrugsarealer i hele Danmark.
Arbejdet derude, har været svært at passe nu her under corona, men via nettet, har meget kunne klares.
– Og det har ikke været noget problem at sende vores varer, siger Erik W. Hansen, der især eksporterer til Holland og Tyskland, hvor nogle gartnerier dog har haft svært ved at eksportere deres planter i en periode.
– Men vi kan faktisk sælge alt de vi kan producere, siger han og påpeger at det dog har taget lang tid at opbygge det gode forhold til kunderne.
– Men det handler om kvalitet, rådgivning – og så selvfølgelig pris, siger Erik W. Hansen.
Han er derfor spændt på hvordan den nye produkt af ormeprutter – Biofras – udvikler sig. Selv tester de det i et lille drivhus ude bagved – mest for nysgerrighedens skyld
– Det er helt uvidenskabeligt, men vi kunne virkelig se en stor forskel. De planter vi ikke gav Biofras, var ved at dø, mens de andre bare skød i vejret, siger han og påpeger at der i øjeblikket er et reelt forskningsprojekt i gang på Danmarks Jordbrugs Forskningscenter ved Flakkebjerg, hvor produktet testes af.
Og ellers kan man selv prøve. Flere lokale gartnerier og plantehandler har produktet på hylderne og det kunne blandt andet opleves til havens dag hos Flemmings Planteskole for nylig.
