Møns Bank tordner frem

Foto: Poul Poulsen
Møns Bank holder fortsat kursen fast rettet mod et godt resultat for 2014. Tredje kvartalsrapporten er netop udsendt. Arkivfoto
Møns Bank holder fortsat kursen fast rettet mod et godt resultat for 2014. Tredje kvartalsrapporten er netop udsendt. Arkivfoto

Nye filialer og flere medarbejdere giver bonus for Møns Bank, som efter halvårsregnskabet, der blev offentliggjort onsdag, opjusterer forventningerne til årets overskud med syv millioner kroner til mindst 30.

Banken har i løbet af det seneste år fået 1000 nye kunder, virksomheder og enkeltpersoner, og det skyldes ifølge direktør Flemming Jensen bankens offensive strategi.

– Andre banker lukker filialer, og det giver plads. Vi satser på tilgængelighed, og blandt andet derfor har vi åbnet i Næstved med stor succes, siger Flemming Jensen til Sjællandske torsdag.

Filialen i Næstved, hvor lokalbankerne Diba og Max Bank er forsvundet, har 10-11 medarbejdere, og Møns Bank er alene om at være repræsenteret på Møn og i Præstø, hvor også storbankerne har lukket ned.

Møns Bank er en af de få banker, der kan notere en stigning i udlån, og det skyldes ifølge Flemming Jensen tilgængeligheden, en strategi, som banken vil fortsætte.

Vil Møns Bank åbne yderligere filialer i det næste halve år, for eksempel i Vordingborg?

– Vordingborg er også et interessant område for os, og vi har udgående konsulenter i området. Men der er ingen konkrete planer, siger Flemming Jensen.

Læs mere i Sjællandske torsdag