Inden optagelserne fik børnene chancen for at få taget et billede med Andreas Bo. Yderst til højre er det Tibor Krøyer og Andreas Nørgaard.Foto: Nina Lise
Studievært Sisse Fisker og komiker Andreas Bo blev eskorteret af en hær af produktionsfolk bevæbnet med regnjakker og paraplyer, da de skulle ud i regnen for at komme ned til komikerens båd.Foto: Nina Lise
På grund af regnen måtte optagelserne rykke ind i den gamle bådhal, hvor både studievært og publikum kunne stå i tørvejr.Foto: Nina Lise
Mange var mødt op for at se Andreas Bo rulle sig ud på slap line. Og de fik, hvad de kom for.Foto: Nina Lise
Indenfor stod publikum tæt. Udenfor fulgte enkelte med på storskærm.Foto: Nina Lise
Fra Hotel Frederiksminde demonstrerede køkkenchef Jonas Mikkelsen Michelin-mad.Foto: Nina Lise
Udenfor forsøgte de mest standhaftige at følge med på storskærm.Foto: Nina Lise
Trods vejret var der mange på havnen og kun få ledige parkeringspladser.Foto: Nina Lise
Den hastigt arrangerede havnefest fik svære kår. Enkelte forsøgte at nyde musikken udenfor, men de fleste trak ind i tørvejr.Foto: Nina Lise
Diana og Linda Wilms var godt tilfredse med tilslutningen. – Jeg har sagt til DR, at de godt må komme igen hver fredag, griner Linda Wilms.Foto: Nina Lise
– I skal grine helt vildt af Andreas' dårlige jokes, for I kan risikere at komme i fjernsynet, lød det fra en veloplagt Sisse Fisker, da DR1 fredag aften optog »Mit Sommerliv« på Præstø Havn.
– Og ikke for meget næsepilleri, fortsatte hun instrukserne til de mange, der havde taget opstilling i den gamle bådhal i ly for den silende sommerregn.
Blandt dem, der fulgte med i optagelserne fra forreste række, var Tibor Krøyer fra Præstø og Andreas Nørgaard fra Tappernøje.
– Vi var nede og se optagelserne til Sommer Summarum på Vilde Vulkaner i Vordingborg i sidste uge, forklarer de to 11-årige drenge, der havde taget deres mødre og søskende med – en af dem iført våddragt, så han kunne rulle sig i vandpytterne. Ikke alle havde været så forudseende, hvilket de kunne mærke på havnens restauranter.
– På et tidspunkt væltede det ind med gæster på grund af regnen. Men alle har taget vejret med højt humør, fortæller Linda Wilms fra Café Mocca på Præstø Havn.
Læs mere i Sjællandske lørdag.