Mand død efter fald fra Møns Klint

Død mand fundet på strand: Faldt ned fra klinten
Foto: J.C. Borre Larsen

En død mand er onsdag formiddag fundet på stranden ved Møns Klint. Ifølge Sjællandskes oplysninger er manden fundet i nærheden af Grårygstrappen.

Politi- og redningsfolk arbejdede efter anmeldelsen i flere timer ved klinten, og onsdag eftermiddag fremgik det af en tweet fra politiet, at der er tale om en 22-årig mand. Ifølge politiet er der tale om en “tragisk hændelse”, og de pårørende er underrettet.