1. maj havde jeg et indlæg med følgende indledning: Jeg vil ikke være urolig for at færdes i Vordingborg by eller på Oringe.
Ifølge Psykiatrien i Vordingborg, på Oringe, er der intet at være urolig for. Kritikpunkterne, som førte til et strakspåbud, drejede sig primært om manglende faglige vurderinger (udredninger). Dette er tilsyneladende løst ved at der er ansat en læge og en afdelingssygeplejerske!
Antallet er faldet fra 24 til 18 patienter. Strakspåbuddet fra Patientsikkerheden er dermed annulleret.
Skulle det gøre mig og andre mindre urolige? Nej, det forestiller jeg mig ikke.
Vi har stadig et psykiatrisk hospital med mangeartede diagnoser, for borgere over 18 år, der har svære psykiske lidelser og en udadreagerende adfærd.
Mange af disse patienter har ud over deres diagnoser, samtidigt et stof- og/eller alkoholmisbrug.
Ifølge afdelingssygeplejersken, er den store forskel, at der nu gennemføres et intensivt behandlingsprogram, for deres misbrug.
Kan man så tvinge patienterne til at deltage? Nej! Patienterne kan ikke tvinges til at deltage i behandlingen!
Disse patienter kan stadig færdes frit i Vordingborg by eller rundt på Oringe.
Det er derfor stadig min holdning, at hvis denne patientgruppe ikke skærmes fra de øvrige patienter og byens borgere, skal afdeling S4 nedlægges/flyttes og ressourcerne bruges på andre kategorier af psykisk syge.
Borgmesteren har hele tiden været fortaler for en genåbning. Ønsker borgmesteren også, at der skal ske en tragisk ulykke, før at han ændrer holdning? Eller ville det være mere hensigtsmæssigt, at gå i dialog med Psykiatrien, og drøfte en ændring i patientsammensætningen.
Jeg, min familie, herunder 9-årige datter og hendes kammerater, skal kunne færdes i byen og på Oringe, uden at være bange eller frygte overfald. Det forlangte jeg 1. maj, og det gør jeg stadig.
Gert Tonny Larsen,
Kandidat til KV21 (V)
Hulemosevej 19,
Nyråd
