Høj succesrate for det Vestmønske tilflytterhus

Foto: Lene C. Egeberg

Det var tilsyneladende en god idé, da man for nogle år siden på Vestmøn fødte tanken om at åbne et tilflytterhus. Huset, der ligger på Fanefjordgade i Damme, står til rådighed for udefrakommende, der går med tanker om at flytte permanent til øen – stort set gratis, da der kun skal betales for el, vand og varme. Det tilbud har 15 familier taget imod siden åbningen i september 2017, og det er en ren win-win situation for området, mener Lillian Sand fra Vestmøn Lokalråds bosætningsgruppe.