Med sine 496 hektar har Kulsbjerg ved Stensved været et af Østdanmarks største sammenhængende græsningsområder. Det bakkede landskab har gennem de sidste seks år undergået en forvandling fra tilgroet vildnis og græsmarker til et rent blomsterhav til glæde for vilde bier, insekter og især padder.
Årsagen til forvandlingen skyldes, at man har sat køer og heste til at græsset området. Frem til i dag har der gået omkring 180 kreaturer på området, hvoraf langt de fleste er Gallowaykvæg. Sidste år blev der også sat Exmoor-ponyer ud på området, og den bestand tæller nu 11.
Men nu er det slut med at opleve de græssende kreaturer på det enorme område. 31. januar ophørte græsningsaftalen, og nu skal alle dyrene fjernes fra området.
Det er Forsvarets Ejendomsstyrelse, der står for driften af det enorme øvelsesterræn, og de sidste fem år har man haft en aftale med firmaet Ravn Nature om græsningen af området. Men med kort varsel har firmaet fået at vide, at man ikke ønsker at forlænge samarbejdet.
– Det er meget overraskende. Alle fem år har været uproblematiske. Der har været en meget høj dyrevelfærd, og der har ikke været nogen problemer med forsvarets brug af området, forklarer direktør Peer Ravn fra Ravn Nature.
– Det er rigtigt, at aftalen var på 5 år og stod til at udløbe, men der var ikke noget, der tydede på, at den ikke skulle forlænges. Tværtimod satte vi Exmoor-ponyerne ud sidste år på Forsvarets anmodning, forklarer Peer Ravn.
PFAS bekymrer
Forsvarets Ejendomsstyrelse har oplyst til P4 Sjælland, at den droppede græsning skyldes en kombination af flere forhold. Dels er der fundet en mulig PFAS-forurening på området, der skal undersøges nærmere. Dels ventes det kommende forsvarsforlig at betyde en væsentlig styrkelse af Forsvaret med øget uddannelse og træningsbehov til følge. Derfor vil Kulsbjerg som øvelsesplads kunne få en meget større rolle, end den har haft de sidste mange år.
– De to usikkerheder gør, at der ud fra et forsigtighedsprincip er behov for at kende omfanget af forureningen og træningsaktiviteterne, før det kan vurderes, om der igen kan udsættes fritgående dyr på området, lyder det i svaret fra styrelsen.
Uklare meldinger
Peer Ravn er frustreret over forløbet, hvor han ikke har kunnet få en klar begrundelse for det afbrudte samarbejde. Blandt andet har meldingen tidligere lydt, at PFAS-forureningen ikke lå over grænseværdierne. Han er stærkt bekymret for, hvordan naturen i området vil udvikle sig uden de græssende køer og heste.
– Beslutningen går imod Forsvarets egne mål for mere biodiversitet og det går imod statens overordnede mål, forklarer han og tilføjer, at hvis Forsvaret er bekymret for den øgede aktivitet på området, så kan der findes en løsning for dyrene.
– Vi kan nedsætte antallet af dyr til omkring 90. Så ville vi stadig kunne opretholde biodiversiteten. Det ville vi være meget interesserede i, forklarer Peer Ravn.
